Den afdøde danske guldalderpoet kritiserer digteren Yahya Hassan for at slå plat på sin opvækst frem for at skrive opbyggelige tekster om guldhorn og brede bøge.
“En kvinde med kusse/der er død” lyder en strofe i et af Yahya Hassans digte. Den omtalte kvinde er fortællerens mor, og spørger man den danske nationaldigter Adam Oehlenschläger, burde Yahya vaske sin mund med sæbe.
“Sikke noget svineri at skrive sådan om sin egen mor!” udbryder Oehlenschläger fra det hinsides, hvor poeten siden sin død i 1850 har hygget sig med kriminalromaner og akvarelmaling.
RokokoPostens underverdenskorrespondent har opsøgt Oehlenschläger for at få en kommentar til den samfundsrevser, der har fyldt i den sidste uges offentlige debat. Og i modsætning til de mange, der har rost Hassan for hans mod og bramfri tone, har forfatteren til “Der er et yndigt land” intet godt at sige.
Jeg fik også tæsk
“Som om det skulle være noget særligt at få tæsk af sin far. Det fik jeg sgu da også, og det var også en del af min kultur. Men gik jeg rundt og brokkede mig over forældregenerationens svigt eller venstrefløjens berøringsangst over for hykleriske kirkegående patriarker? Næ, jeg skrev opbyggelige ord om bøgeskove og bautasten, som danskerne den dag i dag kender og elsker,” forklarer Oehlenschläger, som allerede har sat flere røde streger i sin udgave af Hassans “Digte”.
“Det var sødt af Gyldendal at sende mig bogen, inden den officielt udkommer. Men jeg ender nok med at smide den ud eller give den til H.C. Andersen som hadegave,” indrømmer Oehlenschläger.
Måske lidt for grov
Yahya Hassan selv har taget nationalpoetens ord til efterretning og indrømmer, at han måske har talt lige lovlig meget om sin egen situation.
“Måske har jeg overvurderet det samfundsrelevante i, at stort set hele min omgangskreds er sovset ind i socialt bedrageri og religiøst hykleri,” erkender Hassan og medgiver desuden, at ikke kun nutidens muslimske danskere, men også 1800-tallets kristne danskere har gjort sig skyldige i vold mod deres børn.
Hans næste digtsamling skal derfor beskrive en sommerdag, hvor Fregatten Jylland, befolket af nye og gamle danskere, sejler et hennafarvet juletræ over Storebælt.
