Med alle julegaver indkøbt, indpakket og gemt i det hemmelige skab kan 35-årige Mette Iversen fra Odense snart ånde lettet op.
Hun går med hemmelighedsfulde skridt ned ad trappen til kælderen i den lille villa lidt syd for Odense, hvor hun bor med sin mand og deres tre børn. Her står et stort, aflåst skab, hvor hun i al hemmelighed opbevarer ting, der skal bruges til jul. I hånden har hun en pose, som hun lægger ind i skabet. Så kigger hun på RokokoPostens reporter med et listigt smil.
Vi er på besøg hos den 35-årige butiksassistent Mette Iversen for at lære, hvordan det lykkes hende at blive færdig med juleforberedelserne i så god tid.
Alt skal skrives ned
Planlægning, planlægning og atter planlægning. Det er det, der gør, at det år efter år lykkes Mette at være færdig med juleforberedelserne før 1. november.
“Altså, jeg er selvfølgelig nødt til at vente med at bage og lave julemaden, men jeg hader bare, hvis alt andet ikke er parat i god tid,” siger hun.
Så Mette laver lister. Hvem skal have julekort, og hvor bor de? Så kan man nemlig gøre konvolutterne klar om foråret og nøjes med at skrive selve kortene den sidste weekend i oktober. Hvem skal have julegaver, og hvad gav de selv sidste år? Så kan man allerede under januarudsalget gå og lade sig inspirere og få de første gaver på plads.
Det handler om kærlighed
Blandt Mettes veninder er der mange, der taler om at være nødt til at købe julegaver de sidste få dage op til jul.
“Ja, nogle af dem pakker først gaver ind om dagen den 24. Det fatter jeg simpelthen ikke, at de vil byde andre, for det kan da kun blive noget sjusk,” siger hun og fortæller videre, at hun selvfølgelig ikke venter på at få ønskesedler fra folk, før hun køber gaverne:
“De skal være købt senest midt i oktober, hvor gavepapiret kommer på hylderne, og så skal det pakkes ind, så det hele matcher og ser pænt ud.”
Mette understreger, at hun ikke kunne drømme om at give nogen en gave, der er indpakket i sidste års sortiment, men at hun alligevel aldrig har problemer med at nå det hele.
“Men jeg elsker også min familie og mine venner meget højt, og så ofrer man sig jo gerne for at gøre det, der er allerbedst for dem, ikke sandt?”
