“Hvorfor skulle skuespillerens race betyde noget, så længe han har talent?” spørger instruktøren af en ny britisk Mandela-film, der har en hvid sydafrikaner i hovedrollen.

Der er trængsel i det berømte engelske Pinewood Studios. Kamerafolk, elektrikere og utallige assistenter bevæger sig rundt mellem cateringvogne og klapstole, inden den britiske instruktør James Ackerwood klapper i hænderne og gør klar til at optage næste scene.

Her sidder Nelson Mandela i sin lille fængselscelle på Robben Island og skriver et brev, der skal trøste hans familie og forhåbentlig inspirere det sydafrikanske folk i deres kamp mod apartheid. Filmen hedder “Nelson”, og i hovedrollen optræder den hvide sydafrikaner Willem Swart. Et kontroversielt valg, men helt i Mandelas ånd, mener James Ackerwood.

“Mandela ønskede at gøre alle mennesker lige, både hvide og sorte. Jeg har samme mål, og i det lys er det fuldstændig ligegyldigt, om skuespilleren er hvid eller sort, så længe han har talent – og det har Willem,” forklarer instruktøren.

Wesley Snipes som de Klerk
Lige nu kan man på mange festivaler se en anden film om frihedskæmperen, nemlig “Mandela: Vejen til frihed”, hvilket gjorde “Nelson” til et vanskeligt projekt at skaffe kapital til.

“Men det ændrede sig, da vi fik overtalt Wesley Snipes til at være med,” fortæller James Ackerwood begejstret om den 51-årige sorte skuespiller, der har fået den vigtige rolle som Sydafrikas tidligere præsident F. W. de Klerk.

“Selvom de Klerk i starten støttede raceadskillelsen, endte han med at løslade Mandela fra fængslet i 1990. Siden arbejdede de to sammen på at ændre Sydafrikas apartheid-love, så alle fik stemmeret og indflydelse. En utrolig spændende og kompleks karakter,” mener Wesley Snipes, der typisk optræder i actionfilm og ser denne rolle som et vendepunkt i karrieren.

Hvid teatersminke
“Jeg har aldrig spillet en hvid mand før og var meget i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at tænke og handle ‘hvidt’,” indrømmer Snipes, der brugte måneder på at lære de Klerks sydafrikanske accent uden helt at føle sig hvid. Til sidst hjalp et meget simpelt virkemiddel dog skuespilleren med at ramme rollen:

“Jeg brugte hvid teatersminke i hele hovedet, og pludselig var jeg hvid. Fantastisk!”