Foto: Raúl Hernández González, Flickr

Gymnasielærer Hans Strøm fra Hvidovre drømmer nogle gange om, at alle mennesker var ens. “Så kunne vi virkelig opnå store ting,” mener han.

De fleste af os har lært at sætte pris på hinandens forskelligheder. “Det ville være kedeligt, hvis vi allesammen var ens,” lyder et traditionelt mundheld. Men for Hans Strøm fra Hvidovre giver det ingen mening.

“Det er at gøre en dyd ud af nødvendigheden at se det som en berigelse, at vi er så forskellige,” hævder den 49-årige gymnasielærer, som ofte drømmer om, at mennesker var mere ens.

“Altså, bare sådan en ting som, at vi ikke ville have behov for krige, hvis vi allesammen mente det samme – det er da en meget god grund,” siger han.

Mange penge at spare
Hans Strøm mener også, at det ville være billigere for samfundet, hvis vi var ens.

“Så ville politikerne nemt kunne blive enige om, hvordan landet skulle styres, og så kunne vi spare alle de penge, vi i dag bruger på at lade politikerne diskutere enhver lille detalje i dagevis. Der ville heller ikke være brug for at føre valgkampe og have spindoktorer, for så ville journalister og politikere jo være enige om budskaberne,” siger han.

Han mener heller ikke, det passer, at det nødvendigvis ville blive kedeligt, hvis vi allesammen var ens. Med mindre vi altså var ens på en virkelig dødssyg måde:

“Tværtimod er der da gode muligheder for, at vi virkelig kunne nå i dybden med tingene i stedet for altid at skøjte hen over overfladen, hvilket man jo er nødt til, når folk tænker så forskelligt, som de gør. Vi når jo aldrig til kernen i nogen som helst sag, fordi vi aldrig helt forstår hinanden.”

Små forskelle nødvendige
Hans Strøm medgiver dog, at der er nødt til at være små forskelle på folk. For eksempel kræver formering, at der findes forskellige køn.

“Men faktisk er der dyrearter, der praktiserer jomfrufødsler. Hvis vi allesammen var ens, havde vi måske energi til at lære deres hemmelighed at kende i stedet for at bruge krudtet på at diskutere, hvad vi skal kalde kvindernes kønsdele, og om der må være hår på dem,” reflekterer han.

Hans Strøm møder dog ingen opbakning blandt kollegerne.

“Nej, sikke da en frygtelig tanke,” lyder det fra tysklærer Birthe Johnsen, der mener, at det giver sig selv, hvorfor hun mener det.