Foto: Julia Freeman-Woolpert, sxc.hu

Panisk angst for julemanden afholder i disse dage en gruppe danskere fra at færdes i det offentlige rum. Urimeligt og diskriminerende, mener Santafobi-foreningen.

Hver eneste fiber i 2 meter høje, 230 kg. tunge, svært tatoverede Bruno Strøm bæver af angst, og sveden springer frem på den enorme langturschaufførs pande. Tyve meter foran ham står kilden til Brunos angst: en butiksassistent, der i anledning af julen er iført rød dragt, hue og langt, hvidt skæg.

Bruno Strøm er ellers ikke nogen bangebuks. Han har nedlagt bjørne i Alaska og har egenhændigt forhindret en gruppe indvandrere i at overfalde en ældre dame ved et busstoppested.

“Men julemanden … nej – få mig væk herfra!” gisper han.

Mange som Bruno
I sikker afstand fra butikscenteret med den skræmmende julemand fortæller Bruno Strøm, at han er træt af, at julemånedens traditioner tvinger ham til at holde sig væk fra store dele af det offentlige rum. Og Bruno er langt fra alene. Faktisk findes der en forening for mennesker, der lider af den såkaldte santafobi, og den er i disse dage i fuld gang med at påvirke politikerne til at indføre et julemandsforbud.

“Julemåneden er socialt invaliderende for vores medlemmer, så vi forventer, at politikerne griber ind og sikrer, at alle kan foretage juleindkøb uden at skulle udsættes for det, de er allermest bange for,” udtaler foreningens formand, Grethe Ingemann.

Væk med hospitalsklovne
Foreningen møder opbakning fra lignende foreninger, der varetager interesserne for mennesker, der er bange for edderkopper og klovne.

“Op til Halloween er vi mange, der må sygemelde os, fordi der er pyntet med edderkopper overalt,” fortæller et medlem af Araknofobi-foreningen, mens Coulrofobi-foreningens formand melder om lignende problemer for deres medlemmer, der alle er bange for klovne.

“Hospitalsklovne skal sprede glæde, men for os sker der det stik modsatte, og så må man jo finde på noget andet, der ikke skræmmer nogen,” mener Liselotte Andersen.

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) mener dog ikke, at fobier kan bruges som argument for indgreb i det offentlige rum.

“Det handler jo ikke om køn, race, seksualitet, religion eller almindelig blufærdighed, og så kan det ikke være en samfundsmæssig opgave,” udtaler han.