“Carpe diem” blev Kirsten Leths motto efter et langt og utilfredsstillende ægteskab. Desværre har hendes leveregel resulteret i et fængselsophold og en kønssygdom.

Da Kirsten Leth i august blev skilt fra sin mand, var hun opsat på at begynde et helt nyt liv.

“Mens Kim og jeg var sammen, kom hans karriere altid først, og børn ville han ikke høre tale om. Jeg fandt mig i det, indtil jeg en dag var til et foredrag med en forfatter, der sagde, at man skulle leve hver dag, som var det den sidste,” fortæller Kirsten, der kort efter forlangte skilsmisse og satte sig for at leve efter dette passionerede motto.

I dag afsoner den 48-årige kvinde en dom på fem års ubetinget fængsel, fordi der viste sig at være flere dage i hendes liv, end den populære leveregel antyder.

“Det første, jeg gjorde, var at tømme min mands konto, mens jeg stadig havde adgang til den. Jeg mener, hvis den dag virkelig var den sidste i mit liv, ville jeg jo aldrig nå at blive fanget,” husker Kirsten Leth, der købte dyrt tøj, et luksuriøst spaophold og en flaske whisky til 75.000 kr., som hun gav til en hjemløs.

“Der var stadig penge tilbage næste dag. Og hvis det nu var den sidste dag i mit liv, ville jeg ikke herfra uden at have prøvet noget vildt,” fortæller Kirsten, der opsøgte en sexklub og blev optaget, mens hun var sammen med 13 forskellige mænd.

Sexfilm og dværg
En spændende oplevelse, men ikke uden konsekvenser:

“Dagen efter var jeg stadig i live, og i mellemtiden var sexfilmen kommet på nettet, hvor alle kunne se den.”

På trods af pinlige kommentarer fortsatte Kirsten livsstilen ved at prøve heroin, skrive meget ærlige breve til sine kolleger og forfalske en underskrift for at få adgang til Tivoli om natten.

“Jeg havde betalt en dværg 30.000 kr. for at sætte karrusellerne i gang, og mens jeg sad højt oppe i Himmelskibet, kunne jeg se betjentene nærme sig,” fortæller Kirsten, der blev anholdt, testet positiv for gonorré og idømt fem års fængsel for tyveri, dokumentfalsk og besiddelse af hårde stoffer.

Når hun kommer ud, planlægger hun derfor at følge en ny, knap så fyndig leveregel:

“Jeg vil leve hver dag, som om jeg stadig havde et bestemt antal af dem tilbage, afhængig af min alder på det pågældende tidspunkt i forhold til min forventede levealder på omtrent 75 år.”