Mindre end en uge efter sin død har Nelson Mandela skabt sine første politiske resultater i det hinsides. Kun Satan, ateisterne og enkelte revolutionære socialister modsætter sig forandringerne.
Ved Perleporten tager Sankt Peter imod mig. Jeg fortæller, at jeg er RokokoPostens efterlivsreporter og kommet i håb om at få et interview med den nyligt afdøde sydafrikanske politiker Nelson Mandela.
“Han er i gang med nogle diplomatiske forhandlinger i Hades og Nirvana, men jeg skal lige se, om han er kommet tilbage,” siger Sankt Peter og forsvinder ind i Paradis.
Pludselig overdøves kammerenglenes harpespil af højlydte kampråb. Det er einherjerne (asatro krigere, der er faldet i ærefuld kamp, red.) fra Valhal, der vil udfordre Paradis til en venskabskamp for at fejre, at årtusinders adskillelse endelig er forbi.
Lettelse for Gud
Få minutter senere kommer Sankt Peter tilbage.
“Mandela kommer først om en times tid, men du kan tale med Gud, mens du venter,” siger han.
Vi passerer en gruppe jøder, muslimer og kristne, der ivrigt diskuterer, om nordiske Balder ville kunne vinde et spil sten, saks og papir over græske Achilleus. Stemning er god, og Gud fortæller, at han er meget lettet.
“Det har været så besværligt at holde jøder, muslimer og kristne adskilt, men jeg vidste jo, at det ville gå galt, hvis de vidste, at de andre også var her,” fortæller han og fortsætter:
“Mandela bad om lov til at tale med de forskellige grupper, og to dage senere kunne vi fejre dannelsen af Det Forenede Paradis.”
Problem med ateisterne
Nelson Mandela, der netop er kommet tilbage fra sit møde, tilføjer, at Det Forenede Paradis blot er første skridt på vejen til fuld integration af alle efterlivsriger.
“Det er en udfordring at få det til at gå op i en højere enhed, for buddhisterne i Nirvana er ikke glade for, at de asatro fra Valhal hele tiden slås, men det skal nok lykkes. Værre står det til med ateisterne,” siger han og ser en smule modløs ud.
“De insisterer på, at der intet er efter døden, så de ligger bare helt stille og er umulige at komme i kontakt med,” forklarer han.
Desuden er Satan ikke glad for at lade Helvedets beboere færdes frit mellem andre.
“Og så er der en lille gruppe revolutionære socialister, der kun vil være med, hvis jeg leder et væbnet oprør,” slutter han.
