Benedikt XVI vandt den fornemme pris som årets pave 2013 i et tæt opløb med Pave Frans og Nelson Mandela.
Da amerikanske Time i onsdags kårede Pave Frans til Person of the Year, mente mange, at han var selvskrevet til den prestigefyldte titel som årets pave 2013. Alene navnet indikerer, at han var en oplagt kandidat, men juryen valgte til manges overraskelse den forholdsvis ukendte katolik Benedikt XVI.
Ifølge Iben Thranholm, der ligesom årets pave er katolik, burde valget dog ikke komme bag på dem, der rent faktisk ved noget om katolicisme.
“Benedikt XVI har alt det, der skal til, for at gøre sig fortjent til pavetitlen, mens Pave Frans ganske vist har navnet, men faktisk nærmere er det, vi katolikker kalder ‘antipave’,” udtaler hun.
Hele verdens bedstefar
Iben Thranholm medgiver, at Pave Frans virker som en hyggelig, gammel mand – en slags hele verdens bedstefar – og at det nok er berettiget, at Time har kåret ham som årets person. Men pave er og bliver han aldrig, fastholder hun:
“Pave Frans bor for det første ikke i paveresidensen, hvilket han nok ville have gjort, hvis han var en rigtig pave. Vi har heller ikke set ham i de prangende gevandter, som enhver ved, at paver klæder sig i. Og helt ærligt: Hvem tror for alvor på, at katolikkernes retmæssige overhoved vil nedværdige sig til at køre rundt i en gammel Ford Focus?”
Benedikt XVI er derimod af den rette støbning, mener Iben Thranholm.
Skjult for verden
“Benedikt XVI’s fornemste kvalitet er, at hans kvaliteter er skjulte for verden, men synlige for Guds udvalgte folk,” forklarer Thranholm og understreger, at andre katolikker helt sikkert vil være enige med hende.
“Han bærer den pomp og pragt, der fortæller verden, at den katolske kirke er noget ganske særligt, mens han værner om dens hemmeligheder, så de ikke bliver forvrænget af menigmand. Pave Frans derimod lader nærmest til at mene, at katolsk tro er hver mands eje,” tilføjer hun.
Blandt juryens favoritter var også den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela.
“I mine øjne er han en værdig toer, men han boede ganske enkelt for langt væk fra Vatikanet til, at han var et realistisk bud,” slutter Iben Thranholm.
