Børnepsykologer oplever et stigende antal børn med kompleks-komplekser, som de har fået, fordi deres forældre er bange for, at børnene udvikler komplekser.
13-årige Amalie står foran spejlet. Hun prøver at være glad for det, hun ser, men det lykkes ikke helt. Hun synes nemlig, at benene er for korte og næsen for stor. Hun ville også ønske, hun var mørkhåret. Men hun siger ingenting. For hun ved, at det er forkert at være utilfreds med sit udseende.
“Min mor siger, at sunde piger er tilfredse med deres udseende, så jeg tør ikke sige det til hende,” fortæller hun.
Amalies mor, 48-årige Helle Bang, bekræfter over for RokokoPosten, at Amalie skal være glad for at se ud, som hun gør:
“Piger får jo traumer og spiseforstyrrelser, når de er kede af deres udseende, og min datter skal ikke ligge under for skønhedsindustriens pres,” bedyrer hun.
Tør ikke være utilfreds
Helle Bangs indsats er dog ikke lykkedes efter hensigten, og derfor er Amalie begyndt at gå hos børnepsykolog Hasse Kaalund.
Efter et par samtaler er psykologen nået frem til, at Amalie lider af kompleks-komplekser; et problem, der rammer flere og flere børn og unge.
“De føler, at de er nødt til at elske alt ved sig selv, og at de ikke slår til, hvis de indrømmer, at de er utilfredse med noget ved dem selv,” udtaler Hasse Kaalund.
Marie Vestbirk, der er lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet, bekræfter, at der er tale om en stigende tendens.
Pres fra de voksne
Hun har netop afsluttet et forskningsprojekt om kompleks-komplekset og konkluderer, at syndromet skyldes forældrenes angst for, at børnene får komplekser og lavt selvværd.
“De insisterer overivrigt på, at børnene er lige, som de skal være og glemmer helt at lytte og tage deres problemer alvorligt. Dermed overfører de en opfattelse til børnene om, at det er forkert at have det dårligt med sig selv,” lyder udviklingspsykologens bud.
Det billede kan Helle Bang dog ikke genkende.
“Jeg siger bestemt ikke, at Amalie er forkert, hvis hun har det dårligt med sig selv. Jeg siger bare, at der ikke er noget at have det dårligt over,” konstaterer hun.
Men det er netop problemet, mener Marie Vestbirk:
“Næsten alle har komplekser, og det er hverken unaturligt eller farligt at føle, at man ikke er perfekt.”
