Foto: Jiri Hodan, Wikimedia Commons

Tanja Riisgård fra Østerbro erkender i dette hudløst ærlige interview med RokokoPosten, at hun somme tider mangler overskuddet til at være helt nærværende over for sine to børn.

“Egentlig ved jeg godt, at jeg svigter dem. Men det sker alligevel, at jeg ikke er fuldstændigt nærværende.”

Tanja Riisgård fra Østerbro er 33 år. Hun er cand.mag. og mor til Siri på otte og Karl på fire. Som regel har familien, der også består af far Lars på 32 og katten Charles, det godt. Men somme tider krakelerer facaden.

“Så sent som i sidste uge havde jeg sådan en dag, hvor jeg bare havde brug for at være mig selv. Så da jeg havde hentet Siri og Karl, lod jeg dem se tv hele eftermiddagen, mens jeg selv lagde mig ind i sengen og læste en bog,” fortæller hun.

To timer uden mor
Børnene havde efter eget udsagn hygget sig, da Tanja stod op igen for at lave aftensmad. Men på det tidspunkt havde de været uden mor i to timer.

“Vi har godt nok børnesikret fjernsynet, men børn kan så let misforstå noget og blive bange, og jeg var der ikke til at tale med dem om det,” indrømmer Tanja.

Mens de spiste, mærkede Tanja også, at hun ikke kunne lytte helt så aktivt, som hun plejede.

“Karl fortalte om en hule, de havde bygget i børnehaven, men bagefter kunne jeg slet ikke huske, om det var Karl, der havde hentet puderne eller madrasserne eller hvem af hans venner, der havde været med,” fortæller hun flovt.

Frygter fremtiden
Tanja har heldigvis nogle gode veninder, hun kan tale åbent med om de små svigt i hverdagen, som de alle kender til. Alligevel kan hun godt frygte for fremtiden.

“Børn er så sårbare over for afvisning, og der skal ikke mange svigt til at skade dem for livet,” fortæller hun.

Derfor er Tanja også meget opmærksom på, om hendes børn begynder at udvise tegn på asocial adfærd.

“Siri havde en periode for ikke så længe siden, hvor hun ofte skubbede Karl væk, hvis han ville være med i hendes leg. I samme periode gik der stort set ikke en uge, hvor jeg ikke mindst en gang var mindre nærværende over for Siri, end jeg burde være,” reflekterer hun.

Heldigvis gik Siris adfærd i sig selv, og børnene har fungeret normalt i lang tid.

“Jeg tør bare ikke hvile på laurbærrene. Det kan lynhurtigt gå galt,” slutter Tanja.