Lav IQ, familieproblemer samt en kronisk tilbøjelighed til kun at tale i nutid er nogle af de skadevirkninger, man risikerer, hvis forbruget af idræt er for højt. Nu vil Sundhedsstyrelsen bekæmpe sportsepidemien med en kampagne.

Mindre maraton. Mere mor.

Sådan står der på de plakater, som Sundhedsstyrelsen sætter op i denne uge for at advare om sportens skadelige virkninger på familielivet. Kampagnen fokuserer desuden på, hvordan overdreven styrketræning kan sænke din IQ, og hvordan fodbold og håndbold kan give ikke bare slidgigt, men også forsømte familiemedlemmer.

Lægerne bag kampagnen er begejstrede, for de har længe forsøgt at advare befolkningen om de psykiske, sociale og ikke mindst sproglige bivirkninger ved overdreven sport.

“Vi ser flere og flere unge mennesker tale i nutid, når de skal gengive begivenheder fra kampe, der allerede har fundet sted, fx ‘Jeg lægger den ind over til Mark, der så får den i kassen’. Og det er bare toppen af isbjerget,” advarer overlæge Birthe Bonnichsen, der er ekspert i bevægelsesrelateret idioti og blandt andet har studeret en gruppe basketballspillere på eliteplan, hvis evne til at tale normalt blev værre i takt med, at deres træning blev mere intensiv.

Glemte søns navn
Det kan Helle Magnusson fra Virum tale med om. Hun har løbet 17 maratoner og er i øjeblikket ved at træne til en ironman. Men lægernes advarsler har gjort hende bange, for hun genkender bivirkningerne.

“I ugerne op til et løb taler jeg kun i korte sætninger eller undgår helt samtaler med manden og børnene. Dagen før Berlin Marathon havde jeg glemt min søns navn og huskede ham kun som den lille dreng, der sad ved siden af mig i bilen med alle energidrikkene på skødet,” husker den 36-årige investeringsrådgiver, hvis arbejdsevne også bliver påvirket, når hun dyrker for meget idræt.

“En morgen efter, at jeg havde løbet 25 km, foreslog jeg en af mine kunder, der nærmede sig pensionsalderen, at han skulle investere hele sin opsparing i et nystartet indisk firma, der laver papegøjeformede vinkarafler til det belgiske marked,” husker Helle Magnusson.

Med kampagnen håber Birthe Bonnichsen at hjælpe mennesker som Helle:

“Hvis vi kan få bare et par af de her senede individer til at droppe sporten og se dumme reality-serier med deres familie i stedet, har vi nået vores mål.”