Et 55-årigt parti fra København vågnede i går op fra et årelangt, surrealistisk mareridt, der blandt andet involverede alt for megen politisk indflydelse og Annie Lennox.
“Det føltes utrolig livagtigt og blev værre og værre i, hvad der virkede som flere år,” fortæller et stærkt rystet venstrefløjsparti kort efter, at det vågnede op badet i koldsved for blot at opdage, at det til alt held lå trygt i sin hængekøje.
Partiets drøm startede ellers meget godt. Man lovede gyldne betalingsringe, grønnere skove og gratis busbilletter til Paradis til alle, og trods en nagende tom og oppustet fornemmelse følte partiet sig både populært og ombejlet som aldrig før.
Men så gik det galt.
Et sort tårn på Amager
“Jeg var på én gang mig selv, men samtidig ikke. Min sjæl var overtaget af borgerlige teenagere i habitter og Adam Smiths tryllefløjte, som Ole Sohn spillede på,” forklarer partiet og fortæller, at et mystisk sort tårn på Amager konstant lurede i baggrunden af drømmen.
“Først troede jeg, at det bare var Sauron, der boede i det, men senere gik det til min rædsel op for mig, at det faktisk var Margrethe Vestager,” siger partiet, stadig med frygt i stemmen.
Og det skulle blive værre endnu:
“Jeg blev tvangsfodret med blå kameler hele tiden og skulle skovle arbejdsløse ind i en social massegrav. På et tidspunkt kom Annie Lennox forbi og hævdede, at hun ville redde mig. Men i stedet druknede hun sine venner i guld, inden hun på uforklarlig vis tog sit politiske liv på storkapitalens alter.”
Underbevidst budskab
Trods det store ubehag mener partiet dog, at dets underbevidsthed forsøgte at fortælle det noget med den onde drøm.
“Kender du det der kinesiske ordsprog om, at man skal være forsigtig med, hvad man ønsker sig, for måske får man det faktisk? Jeg tror, det var det, drømmen forsøgte at fortælle mig,” fortæller partiet.
“De fleste små venstrefløjspartier har vel fra tid til anden leget med tanken om at tage ansvar for ting og søge politisk indflydelse, men nu ved jeg, at den slags drømme meget hurtigt kan udvikle sig til et mareridt,” forklarer det og tilføjer, at partiet derfor fremover vil nyde livet i sin hængekøje og beundre sine plet- og indflydelsesfrie rene hænder.
