Danmark skal være åbent og kosmopolitisk, ikke stift og formelt, fortæller integrationsminister Manu Sareen (R), der vil gå væk fra at give hånd, men i stedet gøre knus og kys obligatorisk for alle offentligt ansatte.

“Heeeej smuksak,” jubler en projektmedarbejder til Manu Sareen, idet den radikale minister træder ind på sin tidligere arbejdsplads, nemlig Københavns Borgerrepræsentation. Her hilser man som regel med kram eller søde ord, og den omgangstone vil Sareen og hans parti gerne se bredt ud til hele landet.

“Dansk Folkeparti er galt afmarcheret, når de vil tvinge offentligt ansatte til at give hånd. Det sender et helt forkert signal om, at vi er et stift og formelt land, der kun anerkender en bestemt form for hilsen,” mener Sareen, der i stedet vil indføre det, han kalder De 3 K’er, nemlig knus, kys og komplimenter.

Alle kan være med
“Så kan alle være med, selv de mennesker, hvis religion forbyder dem at røre ved det andet køn,” forklarer den nyudnævnte integrationsminister, mens han hilser på en tidligere mandlig kollega med et akavet knus, hvor kun den øverste del af overkroppene rører hinanden.

Efter at have observeret ritualerne i Københavns Borgerrepræsentation vil Manu Sareens embedsmænd sætte et lovforslag sammen, så offentligt ansatte i Danmark får en bred palet af hilsner at vælge fra.

“Vi skal være et åbent og kosmopolitisk land, hvor man det ene sted kan se en læge hilse på sin patient med kindkys, mens socialrådgiveren det andet sted hilser på en udsat borger med fx et ‘Du ser rigtig ud til at hvile i dig selv i dag’ eller ‘Du starter på seks ugers selvvalgt uddannelse i morgen, om Gud vil’,” uddyber Sareen, mens han kysser luften to centimeter til venstre for sin tidligere sekretærs venstre kind.

Næsten-kram
For dem, der hverken ønsker at kramme, kysse eller komplimentere, men bare give hånd, har Manu Sareen et kompromis:

“Man kan vælge at kysse den andens hånd, hvis det er sundhedsfagligt forsvarligt, eller bruge begge hænder, mens man nærmest løfter den andens arm. Et næsten-kram, vil jeg kalde det.”