RokokoPosten har fulgt Julie Bech for at få indblik i en dansk specialestuderendes hektiske hverdag.
Klokken er ni onsdag morgen. Specialestuderende Julie Bech er ved at være lidt stresset. Hun har nemlig ikke rigtig fået arbejdet på sit speciale i denne uge, og der er kun seks uger til deadline.
“Jeg skal helt klart have lavet noget i dag,” siger Julie Bech med stor overbevisning i stemmen til RokokoPostens reporter.
Først skal hun dog lige have ringet til SKAT, fordi hun har et par spørgsmål vedrørende sit SU-lån, som hun lige så godt kan få afklaret og ud af verden.
“Bagefter kan det godt være, jeg lige træner en halv times tid. Man får sådan en god energi i kroppen, når man har lavet nogle mavebøjninger, siger hun.
Forstyrret af sult
Efter træningen indser Julie dog, at det er bedst lige at få lidt at spise, før hun går i gang med arbejdet.
“Jeg er allerede så småt ved at blive sulten, og så sidder jeg alligevel bare og tænker på mad i stedet for at koncentrere mig om at skrive,” forklarer hun.
Hun smører et par rugbrødsmadder og opdager, at pålægget er ved at blive for gammelt.
“Når jeg har spist, smutter jeg lige ud og køber lidt ind. Det kan jeg lige så godt, for ellers risikerer jeg bare, at jeg glemmer det, og så kan jeg også koncentrere mig hundrede procent om specialet bagefter.”
Et vigtigt opkald
På vej hjem efter indkøbsturen er Julie fast besluttet på straks at gå i gang med arbejdet.
“Jeg skal selvfølgelig lige sætte varer på plads, men så skal jeg altså også have lavet noget. Nu er den over middag, og jeg har en aftale klokken 16, men jeg kan godt lige nå at arbejde effektivt nogle timer.”
Men så ringer telefonen. Det er Julies veninde, der virkelig har brug for at snakke.
“Hendes kæreste kom ikke hjem i nat, og nu er hun nervøs for, at han har fundet en anden,” fortæller Julie, da hun halvanden time senere lægger på.
Klokken er 14, og hun opgiver at få lavet noget i dag. I stedet vil hun tage over for at overraske sin veninde med et besøg og noget god chokolade.
“Det begynder godt nok at knibe med tiden, hvis jeg også skal nå at rette det hele grundigt igennem. Men det er ok. Jeg arbejder alligevel bedst under pres,” slutter hun.
