Foto: Andrew Roland, Bigstock

Foto: Andrew Roland, Bigstock

Siden 1997 er over 80 % af indbyggerne i den kendte kriminalkommissærs lokalområde blevet myrdet på grusomme og underfundige måder. Tendensen er dog ikke ny i de idylliske landdistrikter.

For knap 20 år siden var den lille by Causton en blomstrende købstad med børnefamilier, købmandsbutikker og hyggelige pubber. I dag er kriminalkommissær Barnabys pastorale hjemstavn kun en skygge af sig selv på grund af de mange makabre mord, der har fundet sted i området.

“Man hører tit om affolkningen, når indbyggerne flytter til storbyen. Men her er folk bare blevet myrdet,” forklarer borgmester Irene Willis, der overtog stillingen efter, at hendes forgænger, Geoffrey Humbleby, i sidste uge blev fundet hængt i sit hjem.

Endnu et mord
En grundig undersøgelse ledet af kriminalkommissær Barnaby viste, at Humblebys egen kone, Louise, havde myrdet ham for at kunne gifte sig med Geoffreys fætter, tømreren Stephen, og samtidig arve huset. Det fældende bevis var en uheldigt placeret kaffekop, hvorefter John Barnabys snedige forhørsteknik hurtigt fik lokket en tilståelse ud af Louise.

“Et mord – selvfølgelig! Hvorfor kan folk her i byen ikke dø i trafikuheld, af sygdom eller bare helt almindelig alderdom?” spørger Irene Willis, der havde håbet på bedre tider, da den tidligere kriminalkommissær, Tom Barnaby, gik på pension.

“Der var noget mærkeligt ved den mand. Han nød nærmest at udspørge de lokale, når endnu en stakkel var blevet fundet i en charmerende blomsterdækket brønd eller flydende med hovedet nedad i den nærmeste smukt rislende bæk. Jeg håbede, at mordene ville stilne af, når han var væk,” fortæller borgmesteren, der håbede forgæves og i dag kan se tilbage på et fald i Caustons befolkningstal på 83,7 %.

St. Mary Mead og Oxford
Tendensen til høje mordrater i billedskønne britiske omgivelser er dog ikke ny. For omtrent 50 år siden fandt en række bestialske og mystiske mord sted blandt adelen og det bedre borgerskab i og omkring den engelske by St. Mary Mead, mens universitetsbyen Oxford så en opblomstring af menneskehedens dystre sider mellem 1975 og 1999.

“Jeg kan ikke forudse, hvor den næste bølge af dygtigt udtænkte mord rammer,” indrømmer Irene Willis, der råder alle briter, hvis lokale præst, pubejer eller ostehandler er omkommet under suspekte omstændigheder, til at flytte.