I 13 år var racismen en fast del af Danny Eskesens hverdag. Så tog han en kold tyrker og kan nu nøjes med at hade farvede i ny og næ ved festlige lejligheder.
Et år, to måneder og ni dage. Danny Eskesen holder nøje regnskab med, hvornår han holdt op med at være racist. En god beslutning, mener den 39-årige maskinmester fra Holbæk.
“I mange år tænkte jeg ikke over, at racismen gjorde mig til slave, men for nogle år siden brækkede jeg benet og skulle ligge i sengen længe. Så kom jeg til at tænke over, hvordan det faktisk var racismen, der styrede mig, og ikke omvendt,” fortæller han.
Racismen bestemte alt
Det var ikke bare Danny Eskesens tankegang, der var gennemsyret af racisme. Også hans adfærd var inficeret.
“Racismen gav mig en følelse af kontrol, men i dag kan jeg se, at den havde kontrollen over mig: Hvis en farvet kom gående mod mig på fortovet, tvang racismen mig til at gå over på det modsatte fortov, mens jeg råbte ukvemsord. Den styrede mig til kun at omgås en bestemt type mennesker med en bestemt type holdninger og til at fravælge arbejdspladser, hvis der var for mange af dem, jeg dengang kaldte ‘fejlfarver’,” reflekterer han.
Danny Eskesen indså, at selvom benet blev raskt, så han kunne gå igen, var han alligevel forkrøblet.
“Jeg var afhængig af racismen. Jeg blev nødt til at frigøre mig.”
Falder af og til i til fester
Desværre fandt Danny Eksesen ingen hjælp til at blive racismen kvit, selvom han brugte flere timer på at søge på nettet:
“Der var rygestopkurser – nogle af dem var endda gratis. Der var hjælp til at frigøre sig fra afhængighed af stoffer, porno, spil, og jeg ved ikke hvad. Men ingen hjælp til racister.”
Til sidst indså Danny, at han var nødt til bare at tage en kold tyrker og holde helt op med alt, hvad der fik ham til at tænke på racisme.
“Det var svært i starten, men jeg lærte hurtigt at smile til de fremmede og fandt efterhånden ud af, at jeg også kunne tale med dem,” siger han.
I dag har Danny Eskesen næsten lagt sit racistiske liv fuldstændig bag sig. Det sker dog, at han falder i til fester:
“Der er bare ligesom et eller andet ved alkohol, der gør, at jeg bliver nødt til at hade negere lidt igen. Men heldigvis forsvinder trangen, når jeg bliver ædru.”
