Danske hjemløse er nogle af verdens mest privilegerede socialt udsatte i verden. Derfor burde de ikke brokke sig over, at også udenlandske hjemløse kan få hjælp i Danmark, mener præst i Folkekirken, Susanne Ingolf.
Hans “Jokum” Nikolajsen har været hjemløs i syv år. Han bor på et herberg, sælger Hus Forbi og håber, at han en dag vil blive i stand til at klare sig selv.
Men få meter væk fra det sted, hvor Jokum står med sine aviser og hunden Kalle, sidder to hjemløse fra Østeuropa og tigger.
“De skader min forretning,” brummer Jokum og går lidt længere væk.
Hjælp os først
Jokum er egentlig ikke asocial. Han synes, man skal hjælpe hinanden i et samfund, men han er frustreret over, at det land, han er vokset op i og har betalt skat til i en årrække, ikke formår at hjælpe folk som ham væk fra gaden.
“Det er smukt, at vi skal hjælpe alle, men når samfundet ikke engang kan hjælpe danske hjemløse, hvordan skal det så kunne tage sig af dem fra udlandet?” spørger han retorisk.
Men Jokum og hans ligesindede burde indse, hvor godt, de i virkeligheden har det. Det mener Susanne Ingolf, der er præst i Folkekirken.
“I stedet for at beklage sig over, at Danmark er rummeligt nok til også at yde hjælp til udenlandske hjemløse, burde de tænke over, at der næppe findes et land, hvor man som hjemløs har så mange privilegier,” lyder det fra Susanne Ingolf, der henviser til, at Jokum kan tjene sine egne penge og komme gratis på hospitalet, hvis han altså er ædru og har været i bad, før han bliver syg.
Grænseløs næstekærlighed
Jokum synes, det er en skam, at kirkens folk tænker sådan.
“Jeg troede, at den kristne kirke stod for barmhjertighed. Men når jeg hører en præst, der har sit på det tørre, sige den slags, så mister jeg sgu respekten,” siger han.
Susanne Ingolf forstår ikke Jokums kritik.
“Næstekærlighed kender ingen grænser. Alle er medmennesker, og Gud gør ikke forskel på mennesker fra Ukraine, Sverige og Danmark,” siger hun.
Derimod synes hun, politikerne burde gøre mere for de udsatte.
“Det er en politisk fallit, at der afsættes så få midler til at hjælpe dem, der har det allersværest. De burde helt klart prioritere anderledes” siger hun, før hun sætter sig ind i sin bil og kører hjem til sin statsbetalte villa i Køge.
