Underviser i journalistik er bekymret på hendes studerendes vegne over deres dårlige sprog færdigheder. Journalismeekspert mener, politikerne skal ligge sig i selen for at forberede fagligheden.
Via grundbrydende forskning har en ekspert opdaget, at journalist studerendes sprog bliver stadig forværret. Professor i tekstlighed på Aarhus Universitet, Henning Petersen, står bagved reporten “Genationon fejl: Manglende sprog færdigheder blandt studerene på Danmarks Journalist og Medie Højskole”, og nu råber han alarm i gevær over for et kraftigt vækstende problem.
“Det er ubetvisteligt, at ringe sproglighed inden for danske journalister er et omkringsiggribende problem, som til stadigvæk bliver udsat for ignoration. Vi bliver nødt til at forpligtige hinanden på at løfte problemet i samlet folk,” siger han, men understreger, at særligt politikerne skal være dem sit ansvar modent.
Starter i folke skolen
“Problemet begynder allerede i folke skolen. Politikerne bør gribe ind der, hvis man vil undgå at medierne i fremtiden bliver præget af sjusk og lem fældighed,” siger han til Rokoko posten.
“I og for med, at mange undervisere selv har problemer med freksempel nutidsendelser, ratstavning og andre basiske sprogting, kan de umuligt lærer det videre til eleverne,” siger han.
“Selvom det er svært, må politikere gøre fremtidens læsere en bjørnetjeneste og tage koen ved hornene og behøjne fagligheden,” erklærer han.
Hvems er ansvaret?
Jonna Svendsen er selv udannet journalist og lære ved Journalist Højskolen, og hun kan bekræftige, at de kommende journalister står sløjt placeret med hensyn til sines sprog.
“Jeg har selv erfaring for, at de studerende sammenroder metaforer og sprogbilleder i en stor æblevælling.”
Hun mener dog også, at der kan være et problem blandt udannede journalister.
“Jeg vil sige til de ældre, der syntes at den hellige gral er velforvaret, så tager de fejl. Jeg har i ejen person, qua min løbene videreuddannelse, siddet mig udover denne problemstillingtagen. Men hvems er ansvaret for de kommende generationer, som syntes stadig mere ligegyldige med godt sprolighed?”
“De unge tror, at man ikke skal gøre sig u mage med sin tekst, men at løkken blot følger den kække bi, fordi læserne er lige glade med den salgs,” siger hun forestemt.
