“I Danmark døjer vi med så meget grim kunst, hvis ringe kvalitet aldrig påpeges, fordi ingen gider true eller angribe kunstneren,” siger kendt kritiker.

Vi står ved en rundkørsel i en nordjysk by. Midt på græscirklen, som konstant passeres af mennesker på vej hjem fra arbejde, er placeret en abstrakt skulptur i flerfarvet rustent metal.

“Den er så afskyelig, at jeg får lyst til at græde,” erklærer Mogens Hjelm, der ejer galleriet Hjelm17 i København og desuden anmelder udstillinger for Magasinet Kunst og Børsen.

Desværre er det usandsynligt, at skulpturen bliver fjernet i den nærmeste fremtid, eller at dens eksistensberettigelse overhovedet bliver draget i tvivl. Værket er nemlig uhyre svært at tolke som krænkende over for befolkningsgrupper, der er kendt for at protestere imod fornærmelser med andet end ord.

Tiltrængt selvcensur
“Intet ved denne rædsel siger noget grimt om islam eller afrosvenskere og kunne stå i et muslimsk kvarter i Malmö uden problemer. Det er jeg lidt ked af,” siger Mogens Hjelm og håber på flere radikale reaktioner mod kunst, der kun fornærmer ved sin grimhed. Kun på den måde kan de afskyelige værker komme væk fra det offentlige rum.

“Hvis danskerne opdager, at man ikke kan lave abstrakte jernfigurer eller kedsommelige akvareller uden repressalier, vil man først se en hårdt tiltrængt selvcensur. De dårlige kunstnere vil blive bange for at udstille. Men bagefter vil folk diskutere, om disse værker overhovedet bør vises,” mener galleristen og forudser en demokratisering af kunstdebatten, hvis den grimme kunst kunne provokere mere, end tilfældet er.

Ingen rakukeramik
“Efter at Dan Parks tegninger blev forbudt i Sverige, får han masser af opmærksomhed. Hvis et lige så skarpt lys blev stillet på rakukeramik, fx ved at kunstneren fik et trusselbrev, ville folk efterhånden opdage, hvor grim og unødvendig meget kunst i Danmark faktisk er,” siger han.

Mogens Hjelm understreger dog, at han ikke selv har tænkt sig at gøre noget som helst ulovligt for at indvarsle denne kunstkritiske epoke:

“Jeg mener principielt, at vold og trusler er forkert og går 100 % ind for ytringsfriheden. Men nogle gange må man spørge sig selv om, hvorvidt den bliver brugt på en gavnlig måde.”