Pierre Guinoiseau, Flickr

Dagens læser kobler bedst af alene og bryder sig ikke om store fester eller smalltalk. Alligevel er hun helt almindelig.

Kære RokokoPosten,

På det seneste har jeg læst en masse artikler om, hvornår man er introvert, og det hele passer på mig: Afslapning alene, samtaler på tomandshånd, gider ikke mange mennesker i lang tid ad gangen. Men artiklerne antyder også, at man som introvert har en gammel sjæl og er særligt klog og indsigtsfuld, mens jeg føler mig som en temmelig kedelig kvinde i trediverne.

Når jeg kobler af i ensomhed, er det ikke for at holde et inspirerende foredrag bagefter, men for at gå ned i kiosken efter chips. Når jeg dropper store folkemængder til fordel for at snakke med 1-2 mennesker, har jeg sjældent noget originalt at bidrage med til samtalen. Jeg sidder meget hjemme og laver ingenting, men ikke for at engagere mig i et spændende job bagefter; jeg arbejder med tal og hader det.

Hvordan kan jeg fremstå som en dyb og mystisk person, selvom jeg inderst inde er en ret banal type, der tilfældigvis er glad for at være alene?

Venlige hilsner,

Den introverte tørvetriller

Kære tørvetriller,

Du er ikke alene!

Mange introverte mennesker i Danmark går rundt uden at kunne byde på store indsigter, skarpe pointer eller morsomme bemærkninger. De er bare glade for at sidde for sig selv og kan nærmest betegnes som menneskehedens svar på selleri eller agurk uden skræl, hvilket der selvfølgelig også skal være plads til.

Men du vil gerne udstråle den aura af visdom, der præger den introverte karakter, og det kan jeg godt forstå. Desværre kan det i din alder godt blive svært at skjule det faktum, at du ikke er det stille vand med den dybe grund, men blot en ordinær kvinde.

Havde du været i starten af tyverne, ville jeg have sagt, at du skulle gå i lange sorte gevandter med en fjollet hat til og bruge en masse tung, sort makeup. Men i trediverne fremstår den slags snarere sørgeligt end spændende.

Du kan dog prøve noget andet, nemlig at tale tvetydigt og sparsomt, fx “Den slags ting overvejer jeg altid nøje” i stedet for “ja” eller “nej”. Invester i en bog med kloge citater og lad et af dem falde efter en længere samtale, hvor du har smilet uudgrundeligt. Øv dig i at smile uudgrundeligt.

Hvis du arbejder hårdt på din mimik og kun siger omtrent 10 % af, hvad du ellers ville have sagt, kan du være heldig og opnå en form for vag respekt efter et par måneder.

Venlige hilsner,

RokokoPosten