Foto: Cisco pa, Freeimages.com

Foto: Cisco pa, Freeimages.com

Tilståelser af sort magi, forbandelser og djævlepagter kommer frem på ingen tid, når man torturerer, mener bøddel og heksebrænder Peder Christensen.

Dødsdomme for hekseri er baseret på tilståelser, der er tvunget frem gennem tortur og derfor helt ubrugelige. Sådan har kritikken lydt fra flere prokuratorer i de senere år, hver gang en heks er endt på bålet.

Men nu træder en erfaren torturbøddel og heksebrænder frem for at tilbagevise påstandene.

“Selvfølgelig virker tortur; det kan jeg personligt skrive under på. Når først jeg går i gang, kommer indrømmelserne om sort magi, forbandelser og gyselige pagter med Den Onde frem på ingen tid,” siger 31-årige Peder Christensen, der har praktiseret sit fag i 17 år.

Travlhed siden 1626
Siden 1626, hvor Christian IV indførte en lov, der gjorde det forbudt at udøve alle former for magi, har Peder Christensen haft rigtig travlt.

“Tidligere skulle man virkelig have gjort noget slemt for at blive mistænkt for at være heks, fx forgiftet et barn eller anskaffet sig en sort kat, men i dag er rammerne blevet udvidet, så enhver, der er blevet fornærmet, kan komme med anklager,” siger Peder Christensen, der i første omgang mente, at anklagerne var for hyppige, og at en decideret krænkelseskultur havde bredt sig.

“Men da jeg så begyndte at torturere de potentielle hekse, endte de altid med at tilstå, og så måtte der jo være noget om det,” husker han.

Alternativet er værre
Peder Christensen indrømmer, at torturen kan være hård og ikke umiddelbart forenelig med kristendommens fokus på næstekærlighed og barmhjertighed. Men alternativet er værre.

“Forestil dig, at du sidder med en heks og inden for 24 timer skal have hende til at fortælle dig, hvilken brønd hun har forgiftet, eller hvilken herremand hun har kastet en brækforbandelse over. Hvis du torturerer, får du informationerne hurtigt. Hvis ikke, må du leve med, at høsten slår fejl, og det regner med blod i dagevis,” siger Peder Christensen, der ofte har tumlet med netop dette moralske dilemma og altid er endt med at torturere:

“Det gør mere ondt på mig end på heksen, men jeg finder altid trøst i min faste tro på, at jeg gennem torturen kan redde børn fra Den Onde og vort sogns køer fra pest.”