Foto: public domain
I dag er racismen blevet så skjult, at selv etniske minoriteter ikke føler sig krænkede. Det er et problem, mener lektor i lighedsharmoni Frederik Brandt.
Tidligere var racismen meget iøjnefaldende. Sorte mennesker blev fremstillet som dyr i historiebøger og antropologiske værker, de blev gjort til slaver, og sorte og hvide måtte ikke færdes de samme steder og da slet ikke gifte sig.
I dag er det langt vanskeligere at få øje på racismen, og den kan derfor florere frit i samfundet uden, at nogen føler sig ramt.
“I stedet for forskelsbehandling og tydeligt krænkende repræsentationer af etniske minoriteter har racismen i dag antaget en nærmest usynlig form. Det kan være små, diskrete blikke, som folk sender mod mennesker, der ikke ligner dem selv, eller der kan være tale om brug af ord fra en tid, som ingen husker og derfor bruger forkert,” fortæller lighedsharmoniforsker fra Københavns Universitet, Frederik Brandt.
For mange glade sorte
Frederik Brandt henviser til en undersøgelse, han lavede i 2013.
“Jeg interviewede 56 danskere med afrikanske aner, og det viste sig, at de fleste var glade for at bo i Danmark og kun i meget lav grad oplevede racisme eller i det hele taget at skille sig ud på grund af deres hudfarve,” fortæller han og fortsætter:
“Det er dybt problematisk i en tid, der er så gennemsyret af racisme, for det tyder jo på, at de sorte går rundt og er glade, fordi de ganske enkelt ikke ved, hvor dårligt de bliver behandlet.”
Gamle dage på en måde bedre
Selvom lighedsharmoniforskeren ikke vil foreslå, at man vender tilbage til tidligere tiders mere åbenlyse racisme, mener han alligevel, at den på en måde var bedre end den nuværende situation.
“Det bedste ville selvfølgelig være en verden, hvor ingen blev behandlet anderledes på grund af deres hudfarve, men det er trods alt bedre, at de sorte mærker racismen, sådan som det var tilfældet tidligere, end at den passerer ubemærket hen, så de går rundt med en falsk forestilling om, at de faktisk betragtes som ligeværdige medborgere,” reflekterer han.
Frederik Brandt overvejer derfor et projekt, der skal bevidstgøre de sorte om deres status som andenrangsborgere.
“De skal føle det, have det ind under huden. Ellers har de jo ikke en chance for at kæmpe imod,” slutter han.
