Foto: Buonasera, Wikipedia
Stadig flere objekter oplever kvindsliggørelse i dagligdagen. Men nu siger både kraner, skibe og tyske navneord fra.
“Evig og altid skal jeg være ‘hun’, men hvad er der egentlig galt med ‘den’ eller ‘det’?”
Ordene kommer fra det niårige containerskib Emma Mærsk, der er træt af, hvad det betegner som en påtvungen humannormativ kønsidentitet, der gør, at det 50.000 ton tunge containerskib både har fået et pigenavn og bliver refereret til som “hun” af såvel besætning som andre.
Objekt, ikke kvinde
“I min dagligdag er det virkelig en belastning med konstante hentydninger til min agterstavn og alle mulige metaforer, der grundlæggende set er aldeles misvisende, når man nu ikke er et bevidst væsen, men derimod mange tusinde ton stål, motorer og fuldautomatiserede kølesystemer. Tit har jeg bare lyst til at skrige: Jeg er ikke en kvinde, jeg er et objekt!” forklarer skibet, der imidlertid grundet manglende stemmebånd er afskåret fra selv denne grundlæggende protest.
Kran: Vi har mange køn
En kran fra Hamborg, der lyder det borgerlige og noget kønsuspecifikke navn CTA-24, men ikke desto mindre dagligt oplever at blive inkluderet i en implicit konsensus om kraner som hunkøn, har et andet perspektiv.
“Mit problem er ikke så meget, at jeg bliver tillagt et køn, men derimod, at man nægter at anerkende den mangfoldighed af kønsidentiteter, der findes blandt kraner. Hvis man nødvendigvis vil gøre os kraner kønnede, må man i det mindste spørge os, hvad vi opfatter os som,” insisterer hen.
Også blandt tyske navneord er der stor utilfredshed med det, mange af dem betegner som en unfair og meningsløs kønsliggørelse af ellers normalt umælende objekter.
Hverdagsfeminisering
“Helt ærligt, hvorfor skal betegnelser for eksempelvis en lampe associeres med noget så irrelevant som et kvindeligt køn? Kan vi ikke bare nøjes med at se objekter som de ting, de er, i stedet for evig og altid at inddrage køn?” siger substantivet Löffel håbefuldt og fortsætter:
“På dansk har man i det mindste fælleskøn eller intetkøn. Selvom det kan være problematisk i visse situationer, så er det klart at foretrække frem for humannormativt kønnede betegnelser og stereotyp hverdagsfeminisering.”
