Foto: Håkan Dahlström, Flickr
Vejen til kedelig og konsensussøgende socialdemokratisme startede med en gennemsnitlig barndom, siger Helle, der blev radikaliseret som 25-årig.
For de fleste danskere er det en helt almindelig tirsdag. Men for Helle T. er 12. april 2005 dagen, hvor hendes ideologiske kamp endelig bærer frugt. Dagen, hvor en radikalisering, der startede allerede 12 år forinden, kulminerer i en position som leder af den danske socialdemokratisme; en position, hun har brugt de sidste tre år på at kæmpe sig væk fra.
Men fortællingen går endnu længere tilbage, nemlig til den københavnske forstad Ishøj, hvor Helles forældre blev skilt, da hun var ti år gammel.
“Når jeg ser tilbage på min barndom, er det tydeligt, at skilsmissen lagde grunden til min radikaliseringsproces. Rigtig mange forældre bliver skilt, og den almindelighed førte mig lige lukt i armene på Socialdemokraterne,” siger Helle T., der ikke ønsker at optræde med efternavn, da hun ved, at kræfter i miljøet kan skade hende, hvis de finder ud af, at hun er på vej ud af den ekstremistiske gruppering.
Gennemsnitlig barndom
Psykolog Bitten Bindslev mener, at der findes mange socialdemokrater som Helle T., der kan se tilbage på en gennemsnitlig barndom og den søgen efter mening, som findes hos rigtig mange unge.
“En socialdemokrat er i bund og grund bare et menneske, som ikke føler sig hørt og set, og som derfor gør oprør ved at blive medlem af et kedeligt og konsensussøgende midterparti,” mener Bitten Bindslev, der glæder sig over, at Helle T. er på vej ud af det radikaliserede miljø.
Exitstrategier til unge
“Det er rigtig svært at komme tilbage til en normal tilværelse, når man har været så langt ude, og endda kunne fortælle om sin fortid. Ikke ret mange, hverken socialdemokrater, Venstre-folk eller andre fra den slags ekstremistiske grupper, formår at reflektere ordentligt over, hvad de har været med til,” siger psykologen og opfordrer til, at regeringen med dens nye antiterrorpakke afsætter midler til exitstrategier for mennesker som Helle T.
“Jeg måtte klare det hele selv. Ingen ville hjælpe mig ud af socialdemokratismen, og jeg så mange unge, der gik til bunds i det radikale miljø,” slutter Helle T., der håber, at hun en dag kan kalde sig selv 100 % moderat.
