Foto: Hofmeester, Bigstock.com

Foto: Hofmeester, Bigstock

Nationalmuseets arkæologer har i det vestlige Jylland fundet spor af menneskelige bebyggelser, som via kulstofprøver er blevet dateret til 1980’erne.

Det er en overordentlig begejstret Rakel Ingvardt, som RokokoPosten møder mandag morgen ved Nationalmuseets omfattende udgravning lidt syd for Limfjorden.

“Vi fik det første tip af en mand fra Valby, som forsøgte at lokalisere det sagnomspundne ‘vestlige hav’. Det fandt han selvsagt ikke, men på en mark opdagede han imidlertid en kapsel fra en såkaldt Sparkk-sodavand, der stak op af jorden. Den var noget rusten, men alligevel kunne vi med kulstof 14-metoden datere den til perioden 1985-1987,” forklarer hun.

Kapselfundet tydede på, at der i området kan have eksisteret en form for civilisation, hvorfor Nationalmuseet hastigt fik arrangeret en udgravning. Der gik ikke lang tid, før undersøgelserne bar frugt.

En kompleks kultur
Arkæologerne har afdækket fundamenterne til flere hundrede huse og fundet både haveredskaber, køkkengrej og sågar kassettebånd med påskriften “Ib Grønbech”, der dog kun indeholdt uforståelige lyde, som, antager man, havde en form for kultisk eller ceremoniel betydning.

“Vi har at gøre med en kompleks kultur, der tydeligvis har oppebåret et civilisationsniveau, som ingen havde forestillet sig på disse kanter,” forklarer Rakel Ingvardt og viser hen til arkæologernes nyeste fund, der ligger placeret lidt uden for den primære bosættelse.

Fandt håndboldhal
“Vi fandt de første spor af bygninger i form af stumper af sortglaseret tegl og stødte så senere ind i røde mursten,” siger hun og peger entusiastisk på fundamentet af en bygning på cirka 60 gange 40 meter.

“Først var vi i tvivl, om det var en form for kongeborg eller måske et kloster, men da vi fandt flere brusehoveder og en omfattende mængde hvide fliser, en sportssko fra Hummel og et skilt med ordene “Murermester Jensen & Sønner støtter det lokale hold”, blev vi klar over, at bygningen har fungeret som håndboldhal,” forklarer hun begejstret og slutter:

“På mange måder er det ufattelig fascinerende, at der i disse barske egne har levet mennesker, som næsten var som du og jeg. Hvorfor kulturen forsvandt, finder vi nok desværre aldrig ud af.”