Foto: Guillaume Baviere, Flickr

Foto: Guillaume Baviere, Flickr

I kølvandet på sit ønske om at blive konge indrømmer Prins Henrik, at hans forhold til Dronning Margrethe snarere end hans kompetencer har skaffet ham stillingen som prinsgemal.

“Ja, jeg har, som man siger her i landet, knaldet mig til jobbet. Og hvad så? Gør det mig mindre kongelig, mindre royal end alle andre? Ce serait un horreur! (det ville være en rædsel, red.)”

Sådan lød det fra Prins Henrik, da han i et solointerview med Billed Bladet i torsdags blev spurgt til, hvilke planer han og dronningen havde for de næste par uger.

Prinsgemalen indledte med endnu en gang at udtrykke sin modvilje mod at blive kaldt prins og ikke konge, hvilket ifølge ham skyldes dansk småborgerlighed og jantelovsmentalitet.

Optræder ikke folkeligt
“Jeg ryster nok en del mennesker, når jeg siger det, men jeg er altså ikke blevet prinsgemal, fordi jeg kan klippe snore over eller optræde folkeligt til offentlige arrangementer – for det kan jeg tydeligvis ikke!” udtaler Prins Henrik til RokokoPosten og opremser dernæst et par af de situationer, hvor han har vakt danskernes misbilligelse.

“Jeg går med slanger på hovedet, optræder i pandakostume og rejser til Thailand for at hygge mig med unge drenge; er det royalt? Non! Hvis ikke jeg havde haft une relation sexuelle til Daisy, kunne jeg godt have glemt alt om en plads i kongehuset,” fortsætter prinsgemalen og insisterer på, at den form for kønslig omgang berettiger til ikke bare en royal stilling, men også en titel som konge.

Vender kønsrollerne om
Hos KVINFO mener man, at prinsgemalens udtalelse er et stort skridt for ligestillingen.

“Ikke nok med, at Prins Henrik sætter fokus på, at Dronning Margrethe som kvinde ikke kan gøre ham til konge. Han vender også kønsrollerne på hovedet, så en mand kan skaffe sig en høj stilling ved at acceptere seksuelle tilbud fra en magtfuld kvinde,” udtaler institutionens direktør, Nina Groes, der mener, at Prins Henrik kan være med til at starte en tendens.

“Måske vil flere royale mænd gå ud og sige, at deres absurde og ufortjente rigdom faktisk skyldes en marginalt mere magtfuld kvindes absurde og ufortjente rigdom,” mener Nina Groes og betegner prinsgemalens projekt som “mindst lige så folkeligt som kampen for, at der skal flere kvinder i bestyrelser.”