Foto: Forewer, Bigstock
I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag vil et stort antal arbejdere samles på offentlige pladser for at skåle, ignorere politiske taler og spise store mængder fastfood af tvivlsom kvalitet.
“I år skal jeg ikke være helt så stiv som sidste år.”
Thomas Poulsen siger det med overbevisning i stemmen. Men så indrømmer han, at sådan sagde han også sidste år. Og forrige år. Alligevel ender det med, at han bliver så fuld, at han dårligt selv kan gå hjem.
“Men hvad så? Det er første maj. En stor dag for arbejderbevægelsen, hvor vi fejrer arbejderklassens hårdt tilkæmpede ret til dens helt egen fridag,” lyder det fra den 46-årige postarbejder, der plejer at fejre dagen i selskab med en flok gode kolleger, som han har arbejdet med i mere end 20 år.
Træls med taler
“Vi har vores helt egne traditioner efter så mange år,” fortæller Thomas Poulsen og uddyber:
“Vi mødes og spiser morgenmad hjemme hos en af os. Vi gider ikke rigtig hen i klubben (postarbejdernes faglige klub under 3F, red.), for der er altid nogle, der holder politiske taler. Det er lidt træls at høre på fra morgenstunden, især når man skal hen i Fælledparken, hvor der bliver holdt endnu flere taler.”
Thomas Poulsen mener, at man burde adskille fest og politik. Men han og kollegerne er blevet gode til at ignorere talerne. Her får de god hjælp fra fadølsanlægget og boden med røde pølser.
“Vi skal altid lige starte med at have en pølse. En rød pølse, selvfølgelig. Med brød, selvom brødene altid er kolde,” siger Thomas Poulsen og fortæller, at der også gerne ryger en burger og noget kebab af tvivlsom kvalitet indenbords.
“I min alder kan man ikke drikke så mange timer, hvis man ikke får masser at spise,” fastslår han.
Snydt for en fridag
I år falder arbejdernes kampdag sammen med store bededag. Det ærgrer Thomas Poulsen, for så mister man en fridag.
“Første maj er til for, at vi kan holde fri og hygge os med øl, pølser og fællessang. Store bededag er bare til for, at vi kan holde fri. Nu ligger de samme dag, så vi kun får en fridag og ikke to. Det er snyd,” mener han.
Det skal dog ikke ødelægge hans gode humør:
“Nej, for pokker. Vi må værne om de stolte arbejdertraditioner!”
