Foto: Krisdog, Bigstock

Foto: Krisdog, Bigstock

Boykot arrangementer, der fokuserer på 100-årsjubilæet for kvinders valgret, siger Ligebehandlingsnævnet, der ikke ønsker et tema for grundlovsdagen, som ekskluderer halvdelen af befolkningen.

I morgen fejrer vi den danske grundlov, og da det er 100 år siden, kvinderne fik valgret til folketingsvalg, vil grundlovsarrangementer landet over have fokus på dette jubilæum. Det er problematisk, mener Ligebehandlingsnævnet, da grundlovsdag er Danmarks ypperste demokratidag, der, især fordi der er udskrevet valg, bør lægge ligeligt fokus på kvinder og mænd.

Situationen er særligt alvorlig, fordi mange unge mænd er i tvivl, om de overhovedet vil gøre brug af deres stemmeret.

“Når en ung mand, der i forvejen er i tvivl, om han vil stemme, konfronteres med en festlig dag i demokratiets tegn, der udelukkende har fokus på kvinder, vil han i endnu højere grad føle sig fremmedgjort og miste følelsen af stå uden for fællesskabet,” vurderer et af nævnets medlemmer, jurist Agnete Andersen.

Overklasseagenda
Ligebehandlingsnævnet opfordrer derfor alle arrangører af grundlovsarrangementer til at ændre temaet til noget, der i højere grad appellerer til alle befolkningsgrupper. Efterkommer arrangørerne ikke opfordringen, bør man boykotte deres arrangement, mener Agnete Andersen og understreger, at det ikke kun var kvinder, der fik stemmeret i 1915. Der var nemlig også mange mænd, der ikke måtte stemme, fordi de var tjenestefolk eller lærlinge.

“Det er et typisk overklassefænomen, at man kun ønsker at fejre, at kvinderne fik stemmeret. At både var mænd og kvinder fra underklassen var uden indflydelse, ser man stort på,” siger hun.

Taknemmelig murerlærling
Ligebehandlingsnævnets udmelding får en varm modtagelse fra nogle af de unge mænd, der i dag hører til den gruppe, der først for 100 år siden fik stemmeret. 20-årige Nikolaj Gommesen er en af dem.

“Jeg blev så glad, da jeg så Ligebehandlingsnævnets opfordring på Facebook. At høre, at nogen interesserer sig for, at jeg heller ikke ville have kunnet stemme før 1915, giver mig fornyet håb om, at andre end ham der Tesfaye vil kunne repræsentere en murerlærling som mig i Folketinget,” jubler han.