Foto: Josefkubes, Bigstock

Foto: Josefkubes, Bigstock

Opvask, strygning af viskestykker og alfabetisk sortering af krydderier kan nu klares af en elektronisk hjælper, så du kan stå ansigt til ansigt med din frygt og inkompetence.

Du kender det godt: En vanskelig skoleopgave skal skrives, en selvangivelse ordnes eller en indviklet samtale overstås. Men du har ikke lyst og begynder derfor at støvsuge indkørslen eller tørre kabler af, for de er sørme også blevet støvede efter at have ligget bag fjernsynet i så lang tid. Du overspringshandler og får aldrig udført dagens vigtigste opgave.

Heldigvis har en gruppe studerende fra det hæderkronede Massachusetts Institute of Technology opfundet en robot, der kan klare alle overspringshandlingerne for dig.

Udstiller inkompetence
“Robotten hedder GOWI og står for Get On With It (kom i gang, red.), fordi vi gerne vil anspore folk til at komme i gang med deres vigtigste opgaver her i livet: Dem, der fremprovokerer frygt og udstiller din inkompetence og forvirring,” forklarer Sarah Sterner, der har været med til at designe robottens udseende og brugervenlighed.

“GOWIs øjne er på en gang milde og anklagende, lidt ligesom din mors, mens dens mund er lukket, så den ikke indbyder til overspringshandlinger i form af snak. Samtidig har den fem hænder og fire andre gribeanordninger, så den kan foretage de fleste overflødige småopgaver,” uddyber Sterner, der allerede er begyndt at teste robotten på medstuderende.

Eksistentiel angst
“Til at begynde med var folk glade for, at de faktisk fik gratis rengøringshjælp og madlavning, men da de indså, at GOWIs tilstedeværelse betød, at de selv måtte give sig i kast med studierne, gik de i panik. En eksistentiel angst ramte dem, og en af de studerende overvejede at droppe ud,” fortæller Jacob Ma, der har stået for en del af de første tests, men ikke selv tør invitere GOWI ind på sit kollegieværelse:

“Formentlig ville jeg få overskud til at koncentrere mig 100 % om studierne og nå intellektuelle højder, som ellers altid ville være lukket land. Måske kunne jeg arbejde for NASA. Måske kunne jeg vinde en Nobelpris. Men risikoen for at blive ramt af angst ved det daglige møde med den blanke side, helt uden mulighed for at overspringshandle ved at sortere mine krydderier, er simpelthen for stor.”