Foto: eimoberg, Wikipedia

Foto: eimoberg, Wikipedia

Efter en intens valgkamp blev det i går afgjort, at Danmarks fremtidige statsminister er en socialdemokrat med borgerlige tendenser.

Klokken har passeret midnat på Christiansborg efter en lang valgdag. Medlemmerne af det ene af de to traditionelt regeringsbærende partier, som netop er gået sejrrigt ud af valgkampen, råber euforisk og taktfast sloganet “Danmark har fået en borgerlig-socialdemokratisk regering”. Lejlighedsvis ændrer de rækkefølgen af “borgerlig” og “socialdemokratisk” for variationens skyld.

Samme økonomiske politik
De venter utålmodigt på, at statsministeren endelig annoncerer det, som medierne allerede har fortalt: at vælgerne har givet sejren til deres kandidat, som har været længe undervejs for at holde sin sejrstale.

Efter at vinderen har kæmpet sig gennem en kødrand af journalister og fremstrakte, lykønskende hænder, lyder et jubelbrøl, da sejrherren endelig står på podiet. Det er en tydelig rørt statsminister, som endelig kan holde sin tale foran partifæller, kampagnestab og snurrende kameraer.

“Jeg står inde for en ansvarlig økonomisk politik, der i vid udstrækning er en videreførelse af den forrige regerings økonomiske politik,” erklærer den nyvalgte minister, mens et jubelbrøl lyder i salen.

Vil prioritere velfærd
“Jeg kan love, at danskerne i den kommende regeringsperiode får præcis det, jeg har lovet. Det er ikke noget, jeg tror; det er noget, jeg ved. Vi vil stå i spidsen for en regering, der tør prioritere velfærden og sikre det Danmark, som mange kender,” forklarer ministeren og fortsætter:

“Vi skal helst have nogen vækst i den offentlige sektor, men ikke for meget. Og så vil vi naturligvis også garantere, at sygehuse vil opleve store investeringer, ligesom ingen patienter fremover vil ligge på gangene,” erklærer regeringslederen igen til omfattende jubelbrøl.

I forhold til asylpolitikken erklærer statsministeren, at det er vigtigt, at Danmark tager internationalt ansvar og hjælper i nærområderne. Regeringslederen tilføjede dog, at der kan skæres og strammes på udvalgte områder, da det er essentielt, at pengene bruges, hvor det giver mest mening, og at Danmark på ingen måde vil komme til at ligne Sverige på det område.