Foto ft.dk
Helge Sander, der aldrig har været mistænkt for at tro på noget større, afløser Esben Lunde Larsen som forskningsminister efter, at Lars Løkke Rasmussen har bøjet sig for folkets krav.
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) nåede dårligt at sætte sine fødder i det ministerium, han skulle lede, før medierne svømmede over med kritik, fordi Lars Løkke Rasmussen (V) havde valgt en mand, der tror på en skabende Gud som “videnskabens minister”. Nu skal han allerede pakke sine ting igen. Statsministeren har nemlig valgt at afsætte ham til fordel for Helge Sander (V).
“Som en af de eneste ministre i Danmarkshistorien har Helge Sander aldrig været mistænkt for at være styret af ideologiske overvejelser eller troen på noget større,” begrunder Lars Løkke Rasmussen sit valg af Sander.
Rig på praktisk erfaring
Lars Løkke Rasmussen forklarer, at han opfatter Helge Sander som mindst lige så kompetent som sin forgænger:
“Jeg må sige, at jeg personligt ikke havde noget problem med Esben Lunde Larsen, men med så spinkelt et regeringsgrundlag, som vi har, må jeg bøje mig for folkestemningen. Og så er det godt med en person, der er mindst lige så kompetent som Esben Lunde Larsen. Helge Sander er jo ganske vist kun journalist af uddannelse, mens Lunde Larsen har en ph.d.-grad, men Helge har allerede kørt universitetsverdenen i sænk, og den slags erfaring er mindst lige så vigtig som en fin, akademisk titel.”
Den nye minister for uddannelse og forskning mener, at det ikke så meget var Esben Lunde Larsens tro, folk havde et problem med.
Vil ignorere kritik
“En politiker, der udtaler sig om noget så verdensfjernt som universets skabelse, kan ikke have fokus på det nære og realpolitiske. Det er altså lidt suspekt,” siger Helge Sander og fortsætter:
“Desuden begik han den fejl, at han stillede op og besvarede kritikken. Han gjorde det endda i et sprog, som man skal have gået på universitet i sytten år for at forstå. Det er klart, at man ikke har en vindersag, når man bærer sig sådan ad. Personligt ville jeg bare have ignoreret kritikken. Det kommer man længst med, og så risikerer man ikke at sige noget, der forvirrer eller chokerer vælgerne.”
