Foto: jgroup, Bigstock (beskåret)
En dansk milliardær er dybt taknemmelig for fagbevægelsens store indsats for igen at gøre flyrejser og lufthavne utilgængelige for folk med lave indtægter.
“De seneste år har det været en pine at tage en flyvemaskine til storvildtjagt i Botswana,” fortæller Stephan von Oldenborre, der er både finansfyrste og medlem af Storkapitalen. Han er overordentlig tilfreds med, at den danske fagbevægelse har haft succes med at presse et multinationalt luftfartsselskab ud af danske lufthavne.
Tabte monokel i lufthavn
“I gamle dage var det en stilig rejseform, hvor folk ankom standsmæssigt i velsiddende jakkesæt, og man blev budt ombord med en velrørt gin og tonic, inden man konverserede om den sidste soiré hos Rockerfellerne. Men efter at luftfart blev for alle og enhver, har det været ulideligt,” siger han ærgerligt og kommer med et nyligt eksempel.
“På vej op ad trappen til Premium Class-loungen i Københavns Lufthavn tabte jeg min monokel, fordi en børnefamilie fra Næstved ramte mig med deres klapvogn,” fortæller Stephan von Oldenborre forfærdet.
“Den slags skræmmer virkelig, og jeg er derfor taknemmelig for, at fagbevægelsen også gør sit til, at vi kan få skruet tiden tilbage til, da flyvemaskiner og lufthavne var forbeholdt behørigt formuende mennesker,” fortæller han og tilføjer, at det for hans vedkommende ikke kun handler om komfort, men miljøhensyn.
Vil sikre klodens fremtid
“Jordens ressourcer kan jo ikke holde til, at selv hr. og fru leverpostej kan rejse hid og did for småpenge. Der er det i alles interesse, at det kun er os, som faktisk kan betale den reelle pris, der har det privilegie,” forklarer han.
Stephan von Oldenborre forstår også til fulde fagbevægelsens omtanke for urimeligt lavtlønnet servicepersonale og understreger, at han selv gør meget for at købe produkter, der bliver fremstillet under ordnede forhold.
“Det er vigtigt, at man tænker over, hvordan arbejderne har det, og jeg finder det forkasteligt, at underklassen eksempelvis køber tøj i H&M lavet af lavtlønnede kinesere. Selv får jeg håndsyet alt mit tøj i London af mennesker, der får en overordentlig anstændig løn,” forklarer han og tilføjer, at de fattige som minimum kunne købe et af de mere ydmyge jakkesæt hos eksempelvis Chester Barrie eller en anden af Savile Rows billigere skræddere.
