Foto: Billy Alexander, Freeimages.com
Samfundsstrukturer undertrykker os konstant, men ingen har kunnet bekræfte deres eksistens. Nu har en 36-årig finne fundet dem på et stykke toast.
“Jeg har set effekterne af både racistiske, sexistiske og homofobiske strukturer overalt i mit liv, men aldrig fundet bevis for dem. Indtil nu.”
Sådan opsummerer Emma Jussila den usædvanlige begivenhed, der kan betyde store paradigmeskift, ikke bare for sociologer og kulturforskere, men for hele verden.
Miraklet, som den 36-årige finske skolelærer kalder det, skete kort tid efter, at hun havde lagt to skiver grovtoast på brødristeren: en til sig selv og en til sin kæreste, Oona.
“Jeg hører et ‘pling’, der betyder, at jeg skal vende brødet, og idet jeg løfter den anden skive, ser jeg strukturerne lyse mig lige op i ansigtet,” fortæller Emma Jussila, der straks forseglede brødskiven i en Tupperware-boks og kørte den til universitetet i Helsinki, hvor den lige nu opbevares i en sikret beholder.
Paradigmeskift i brød
“Dette er et helt utroligt fund,” siger professor Matias Tuomonen, der forsker i konkrete abstraktioner og har en ph.d. i stivelsesbaserede hegemonier, hvilket gjorde ham til den oplagte varetager af det mirakuløse toastbrød.
“Jeg skal nu i gang med at undersøge, hvordan strukturerne i brødet påvirker vores liv. Kan de fx få kvinder til at vælge barsel frem for en lederstilling, gøre mænd mere tilbøjelige til at sidde med spredte ben eller presse asiatiske børn til at klare sig bedre i skolen?” spørger den svensk-finske professor, der ikke er i tvivl om, at fundet indvarsler et afgørende paradigmeskift.
“Indtil nu har folk gjort nar af os, når vi talte om usynlige sociale strukturer, fordi vi aldrig kunne vise dem, men bare henvise til alle de undertrykkende ting, som strukturerne gjorde. Det behøver vi ikke længere,” triumferer Matias Tuomonen, der allerede har lagt de første billeder af brødet online.
Typisk mandligt
Ikke alle sociologer er begejstrede for den fremgangsmåde; især professor Sonia Kirves mener, at toastbrødet har påvirket Tuomonen i en uheldig retning.
“Det er typisk mandligt at tage æren for en kvindes opdagelse; hans handling har formentlig allerede haft en negativ indflydelse på en eller anden et eller andet sted i verden.”
(Artiklen blev oprindeligt bragt den 26/1 2015)
Forfatterkommentar af Marta Sørensen
De usynlige sociale strukturer får skyld for meget af verdens uretfærdighed. Af og til findes der skam også statistikker, der underbygger, at bestemte grupper nogle gange bare er værre stedt end andre, fx jobsøgende kvinder i slutningen af 20’erne, der ikke har tænkt sig at få børn, men hvis kønsfællers opførsel giver dem et skær af evig barsel, der har det med at skræmme arbejdsgiverne væk.
Men ofte skal strukturerne bare underbygge en komplet ufalsificerbar teori om, at vi lever i et abstrakt, men evigt undertrykkende magthierarki, fx på sitet Everydayfeminism.com. Her hviler hvidhedens og maskulinitetens og heteroseksualitetens arvesynd tungt på de magtfulde, mens alle andre fødes som ofre, hvis lidelser man skal forstå, mens man skammer sig over sin blotte eksistens. Det lyder så katolsk, at det kræver et toastmirakel.
