Martyr for ytringsfrihed er det nye sort. Men hvordan får du folk til at synes, at du faktisk er Charlie og ikke bare en hykler? Livsstilsekspert Kirsten Deleuran giver dig råd.
Har du skiftet dit Facebook-billede ud med teksten “Je suis Charlie” uden at føle, at du sådan rigtig er det? Så er du i samme båd som tusindvis af andre danskere. Det er ingen skam at bruge teksten til blot at markere sin sympati med ofrene, men for nogle er det vigtigt at være en ægte Charlie.
Er du en af dem, er der hjælp at hente. RokokoPosten har nemlig allieret sig med livsstilsekspert Kirsten Deleuran, der er specialist i den nye martyrtrend.
1. Fransk, anarkistisk venstrefløj
“Først skal du skabe en tilknytning til den anarkistiske venstrefløj i Frankrig. Det havde ofrene for terrorangrebet, så den baggrund må du have på plads før alt andet,” siger Kirsten Deleuran og tilføjer, at det desuden vil være en fordel at blive efterkommer af tunesiske indvandrere.
Dernæst skal du have gang i kreativiteten og lave et fransk satiremagasin.
2. Kompromisløs magtkritik
“For at blive en rigtig Charlie skal du hver uge udgive et fransk satiremagasin fyldt med kompromisløs kritik af alle former for samfundsmagt. Du skal producere knivskarpe provokationer i tegneserieformat, og du skal ramme så mange ømme punkter, at alt fra den franske regering til den katolske kirke vil forbyde dig.”
Trusler om forbud er dog kun et skridt på vejen. En ægte Charlie får dødstrusler!
3. Fortsæt trods dødstrusler
“Punkt tre på listen består i, at du skal have dødstrusler, der er alvorlige nok til at opnå politibeskyttelse. Og er du en rigtig Charlie, har du allerede rejst dig efter et angreb og har fortsat dit arbejde vel vidende, at det kan ske igen,” siger Kirsten Deleuran og gør opmærksom på, at det er her, du for alvor må overveje, om dit kald i livet virkelig er at være Charlie.
Mener du, at det fortsat er noget for dig, mangler du kun et sidste skridt for at nå målet.
4. Dø, eller begrav dine døde
“Der ville ikke nogen grund til at være Charlie, hvis ikke mennesker var blevet likvideret, og andre havde måttet begrave deres døde,” fastslår Kirsten Deleuran og slutter:
“Når du dertil, er du – og tillykke med det – en vaskeægte Charlie.”
(Artiklen blev oprindelig bragt den 19/1-2015)
Forfatterkommentar af Zenia Larsen
Vi taler efterhånden sjældent om det, men i begyndelsen af året blev nogle mennesker dræbt, fordi nogle andre fandt deres satiriske virke stødende. Hændelsen satte naturligt nok gang i ytringsfrihedsdebatten. Det blev populært at erklære, at man var Charlie. Og det blev populært at kritisere andre for at bruge “Je suis Charlie”-erklæringen, hvis man fx mente, at hensyntagen til folks følelser er en god idé, selvom vi har ytringsfrihed.
Debatterne gjorde efterhånden Charlie Hebdo til et symbol på den vestlige verdens frihedsidealer, og fokus på den konkrete hændelse gled i baggrunden. Men jeg syntes, at de mennesker, der blev ramt, fortjente at blive mindet og æret. Derfor prøvede jeg med denne artikel at rette fokus på den virkelige tragedie: Nogle mennesker blev dræbt, mens andres liv blev radikalt forandrede. Det må aldrig blive sekundært – uanset hvor vigtige, de øvrige debatter er.
