Foto: Pablocalvog, Bigstock
35-årige Rie Mathiesen er skuffet over de enlige mænd og forstår ikke, at en kvinde med hendes kvaliteter ikke kan finde en ligeværdig livspartner.
Det er lørdag eftermiddag, da RokokoPosten møder Rie Mathiesen på kvindecaféen Suffragetten til en snak om singlelivet og det sørgelige udvalg af enlige mænd.
“Jeg søger en intelligent, veluddannet, humoristisk og emotionelt moden mand med styr på økonomien. Hvis han ligner George Clooney eller Ryan Gosling, er det dejligt, men jeg kan også nøjes med en Mads Mikkelsen-type,” forklarer hun over en fantasilat (salat af spiselige blade, blomster og stængler, red.) med krebsehaler.
I går aftes var Rie på cocktailbar, men på trods af sit udseende, som hun beskriver som “klart over middel, mange sætter mig til at være 32 år”, sit vid og sin empati havde hun ikke heldet med sig.
Pletskaldet og pædagog
“Der kom da et par stykker hen, men den ene var pletskaldet, den anden indrømmede, at han aldrig havde løbet bare et halvmaraton, og den sidste …”
Rie smiler opgivende, idet hun smører urtepesto på en skive stenalderbrød.
“… han var altså pædagog.”
Den 35-årige cand.mag.-uddannede projektleder har ellers ledt efter den rette i mange år. Faktisk siden hendes sidste forhold gik i stykker i 2011, fordi kæresten hverken ville diskutere pressens fokus på Helle Thorning-Schmidts påklædning, udskifte de franske baguetter med raw brød eller bygge parrets eget spisebord frem for at gå i IKEA.
Mærkede min kerne
“Vi havde meget forskellige værdier. Jeg fokuserede på nærvær, sundhed og kvalitet, mens han gik op i overflade og bare ikke gjorde sig umage. Til sidst sagde min veninde: ‘Rie, du skal mærke efter i din kerne’, og det var bare så fint sagt,” siger Rie Mathiesen, der har lovet sig selv kun at gå efter det bedste.
“For se nu bare på mig: Jeg har en udfordrende stilling i Københavns Kommune, hvor jeg bruger mine kompetencer, jeg motionerer næsten dagligt, og så er jeg bare superbevidst om at skabe flow og specielle oplevelser i min hverdag,” forklarer hun og tilføjer, at hun netop derfor ikke kan forstå, hvor de gode mænd bliver af:
“Der er nok bare ikke så mange af dem derude. Ellers ville min kvindelighed og power have tiltrukket dem for længst.”
