Foto: Natasa Adzic, Bigstock
“Hvis det ikke lykkes for mig at tage modet fra dig, har jeg ikke gjort det godt nok,” siger oktober, der netop har gjort sit indtog i Danmark.
Efter en mild og nådig september måned er det blevet oktober. En måned, der med rette er hadet og frygtet af mange. I oktober mærker vi nemlig for alvor konsekvenserne af det svigtende dagslys og de kortere dage. Måneden selv er dog træt af menneskenes manglende taknemmelighed over dens arbejde.
RokokoPosten møder oktober tidligt om morgenen på en mark i nærheden af Mariager. Den er kølig og regnfuld og møder op med en frisk brise.
“Er du glad?” spørger oktober som svar på RokokoPostens reporters “tak, fordi du ville komme” ledsaget af et venligt smil.
RokokoPostens reporter bekræfter at være i ret godt humør.
“Det skal jeg hurtigt få ødelagt,” svarer oktober.
“Vær nu bare lidt sure”
Det er oktobers kerneopgave at sørge for, at mennesker bosat i Danmark bliver trætte og i dårligt humør. Noget, som vi mennesker burde sætte pris på, mener måneden.
“Jeg mener, vær nu bare lidt sure, ikke? I mennesker går så højt op i at tænke positivt og være glade, men I glemmer altså, at det er helt naturligt at være trætte og tvære. Hvis det ikke var for måneder som mig, ville I slet ikke være i stand til at nyde det sommeren, for når man ikke har noget at sammenligne med, bliver glæden ligegyldig,” siger den.
I det hele taget mener oktober, at mennesker er for utaknemmelige.
“Jeg giver jer muligheden for at sænke paraderne. Jeg fjerner jeres energi og livskraft og tvinger jer til at tænke dystre tanker. På den måde forbereder jeg jer på at kunne værdsætte de gode ting i livet. Tænk på, hvor åndsfattige I ville være uden den form for variation.”
Først glad, når du græder
Fordi oktober ved, at mennesker har brug for variation i såvel vejr som humør, tager måneden stærkt afstand fra de såkaldte vejroptimister, der gør alt for at se det gode i selv silende regn og orkaner.
“De misser pointen. Det er ikke meningen, at de skal juble. Det er mit job at få folk til at føle sig modløse og miserable. Så drop det der med at bilde dig selv og andre ind, at der er formildende omstændigheder ved mig. Du gør bare alting værre, for jeg stopper først, når alle græder!”
