Foto: Mogens Engelund, Wikipedia
Politiken ønsker at tage hensyn til den kinesiske minoritet i Danmark og en milliard kinesere i Kina og vil derfor ikke afbilde det tibetanske flag, som alle alligevel kender, udtaler chefredaktør Bo Lidegaard.
For Politikens chefredaktør er få ting så vigtige som at være konsekvent i ønsket om ikke at krænke minoriteter. I Danmark udgør kineserne unægtelig en lille gruppe, og begivenheder over de sidste par uger har vist, at nogle kinesere kan blive stærkt krænkede over visninger af den tidligere uafhængige nations flag i det offentlige rum. Derfor ønsker Politiken fremover ikke at vise det tibetanske flag i avisens spalter.
Vil være konsekvent
I et interview med RokokoPosten forklarede chefredaktør Bo Lidegaard, hvorfor han har truffet denne beslutning.
“Hvis vi fraråder at tegne Muhammed, men synes, det er OK at fornærme en truet dansk-kinesisk minoritet og mere end en milliard kinesere på verdensplan, ville det jo være helt skørt. Så naturligvis har jeg udtænkt en uforståelig forklaring på, at Politiken heller ikke bringer det tibetanske flag,” siger han og fortsætter med dyb stemme og et fast blik:
“Selvfølgelig har man ret til at tegne, præcis de flag man ønsker. Det anfægter jeg ikke, men bla bla bla og noget med, at alle ved, hvordan flaget ser ud, det kan findes på Google, en henvisning til Tøger Seidenfadens spadserestok samt andre apokryfe begrundelser.”
Enig med sig selv
Bo Lidegaard forklarer også, at han i denne sammenhæng ikke har nogen interessekonflikter i forhold til sit tidligere job som højtplaceret embedsmand, da han på intet tidspunkt har ment, at det var vigtigt eller gavnligt at vise det tibetanske flag frem i offentligheden.
“Absolut ikke. Alle danske regeringer uanset farve har været enige om præcis samme underdanighed i forhold til at undgå noget som helst, der kunne krænke kinesere, og været stærkt optagede af at undgå, at uønskede flag skulle brænde deres sarte øjne. Så her er jeg heldigvis helt enig med alle både virkelige og teoretiske tidligere inkarnationer af mig selv,” siger han.
Med de ord vælger Lidegaard at afslutte interviewet, da han forklarer, at han skal ud og undskylde over for en milliard kinesere og deres mulige fremtidige efterkommere samt danse cancan på et billede af Edvard Brandes.
