Foto: Veniamin Kraskov, Bigstock

Foto: Veniamin Kraskov, Bigstock

Tulip Food Companys produktionsafdeling i Svenstrup klager over den abstrakte og individualiserede tilgang til at lave grillpølser og salami.

“Engang handlede det bare om at losse grise ind ad den ene dør og få noget salami ud ad den anden. Det var en skøn tid.”

Slagtermester Benny Meldgaard Hansen kigger længselsfuldt ud i horisonten, mens fabrikkens tunge, metalliske lyde høres i baggrunden.

I 30 år har han haft et spændende og varieret arbejdsliv med svin og pølser på Tulips produktionsafdeling i Svenstrup, men siden ledelsen sidste år indførte en fremdriftsreform, har Benny overvejet at søge nye udfordringer.

Gennem gris til geni
“Det er som om, man ikke aner, at man har med en pølsefabrik at gøre. Man tror, det er et universitet, hvor hver eneste frankfurter med chipotle (tørret chili, red.) trænger til fordybelse, og du ikke kan putte seks sommergriller i en pose uden at redegøre for deres kompetenceprofil,” siger den 55-årige slagtermester.

Han mener, at ledelsen har været for hurtige til at acceptere politikernes krav om akademisering i erhvervslivet, den såkaldte “Gennem gris til geni”-tilgang, i stedet for at insistere på selvstændighed:

“Vi er en privat virksomhed, der drives af de fineste pølseeksperter i landet. Så kan det da ikke passe, at der skal komme en eller anden professor og fortælle os, at svinene skal til at være kreative. En sønderjysk salami er en sønderjysk salami, og den skal bare ud i køledisken!”

Den unikke salami stick
Benny Meldgaard Hansen anerkender dog, at politikerne ligger under for den generelle tidsånd, der kræver, at alt skal være spændende og originalt.

“Da jeg hørte Trolex (Troels Lund Poulsen, erhvervsminister, red.) tale om den unikke salami stick, var jeg klar over, at problemet stak dybere end bare den enkelte politiker. Vi skal ind og ændre på, hvordan hele samfundet tænker om det at udskære, tilberede og pakke svin,” mener slagtermesteren, men tvivler på, at han er den rette til at gøre det.

“Man bliver jo ældre og ser, hvordan hæderkronede dyder som gentagelse, ensartethed og monotoni forsvinder. Så spekulerer man på, om det kan blive det samme igen, eller om man har spildt sin tid,” slutter han.