Foto: Wavebreak Media Ltd, Bigstock

Foto: Wavebreak Media Ltd, Bigstock

Lettelsen strømmer igennem den danske befolkning, nu hvor EU-folkeafstemningen er slut, og man atter kan vende tilbage til lykkelig uvidenhed og apati.

“Puha, hvor er jeg glad for, det er overstået.”

Troels Mortensen smiler lettet ved tanken om den EU-valgkamp, der ved torsdagens folkeafstemning sluttede med et nej til at ændre Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning.

Troels stemte selv ja, men er ikke voldsomt oprevet over, at hans side ikke vandt. Han er snarere glad for, at han ikke længere skal føle sig forpligtet til at undersøge en masse kedelige forhold, der har med EU at gøre.

Debatterede med jurist
“Som demokratisk bevidst borger vil jeg gerne vide, hvad jeg stemmer for eller imod. Eller rettere, jeg vil godt have en fornemmelse af, at jeg ved det, inden jeg alligevel går med min mavefornemmelse. Det kan godt være hårdt, når man stemmer om noget så utrolig kedsommeligt som EU,” fortæller den 33-årige socialrådgiver, der inden afstemningen tog adskillige valgtests, læste et hav af dybdegående artikler og endda debatterede de 22 retsakter med en jurist.

“Det værste er, at jeg stadig husker store dele af det, jeg lærte,” siger Troels Mortensen, der har besluttet sig for at spille Bubble Shooter to timer om dagen for at glemme. Resterne af den møjsommeligt sammenskrabede EU-viden kan dog ikke rokke ved hans generelle lykkefølelse.

Den er Troels ikke alene med. Ifølge en undersøgelse foretaget af RokokoPolls oplever over 70 % af dem, der deltog i torsdagens afstemning, følelser som “glæde”, “lettelse”, “lykkelig uvidenhed” og “behagelig apati” i forbindelse med EU, uanset politisk ståsted.

Flere metaforer
Det skræmmer dog ikke Catharina Sørensen, der er forskningschef ved tænketanken Europa.

“Efter min mening er det et stort skridt for det europæiske samarbejde, at danskerne er i stand til at tænke noget positivt i forbindelse med bogstaverne E og U,” siger hun og tilføjer, at EU-tilhængernes opgave må være at placere de gode følelser i forbindelse med valgkampen og ikke efter den.

“Jeg tror, det kan gøres på to måder: Først må vi oplyse folk om den overhængende fare for pædofili, indbrud og organiseret kriminalitet, hvis ikke de omfavner EU. Dernæst må vi bruge flere opmuntrende metaforer i stil med ‘sidde med ved bordet’ og ‘undgå fedtspilleri’,” slutter Catharina Sørensen begejstret.