Foto: bakharev, Bigstock

Foto: bakharev, Bigstock

En nystiftet kønspolitisk aktivistgruppe blæser til kamp mod snemænd, hvis farve og køn understøtter og legitimerer hvide mænds overherredømme.

Rie Forstgaard og Jesper Bech læser begge europæiske kvinde- og kønsstudier på Roskilde Universitet og har sammen grundlagt foreningen “Netværk for mangfoldige snepersoners fremme”.

Herigennem vil de sammen med ligesindede bekæmpe en tendens, som ifølge dem alt for længe er blevet overset og banaliseret.

Vil dekonstruere snemænd
“Der synes at være en nærmest universel konsensus om, at antropomorfe snefigurer skal være hvide mænd. Den opfattelse er det på høje tid at problematisere og ultimativt dekonstruere,” siger Jesper Bech.

Rie Forstgaard er helt enig og kommer med et eksempel, der illustrerer problemet.

“Hvis man er en kvinde med anden etnisk herkomst, vil det i dagens samfund være fuldstændig umuligt at finde snebaserede rollemodeller at spejle sig i, fordi den strukturelle sexisme og racisme totalt gennemsyrer danske vinteraktiviteter,” forklarer hun.

Rie Forstgaard anerkender, at det er muligt at lave snepersoner af andet køn, men mener ikke, at det for alvor gør en forskel.

“Selvfølgelig er det teknisk muligt at lave en snekvinde, men hvor ofte er det egentlig lige, man hører om det? Alene i betegnelsen ’snemand’, ligger desuden et sprogligt knæfald for patriarkatet, der implicit udgrænser andre, som ikke tilhører det forudgivne standardkøn,” forklarer hun.

Promoverer hvidhedsnorm
Jesper peger også på snemændenes farve som et eksempel på det, han kalder en bevidstløs reproduktion af udbredt hvidhedsnorm.

“Ekstremt sjældent ser man snepersoner i andre farver end hvid. Hvis man endelig finder en i mere brunlige eller grå nuancer, synes der at være en udbredt konsensus om, at disse legitimt kan betegnes som ’snavsede’, ‘mudrede’ eller ‘mindre fine’ end de hvide, hvormed andre farver altså eksplicit kategoriseres som mindreværdige,” siger han.

“Den eneste undtagelse fra dette var en svagt gullig snemand, som jeg på et tidspunkt så i Fælledparken. Den kunne umiddelbart ligne et opgør med normen. Men af grunde, jeg ikke vil komme nærmere ind på, var den imidlertid at betragte som endnu mere krænkende end de hvide,” siger han.