Foto: Kadmy, Bigstock

Foto: Kadmy, Bigstock

Servicebranchen går lysår tilbage, hvis kasseassistenten bliver en robot frem for et levende menneske med ægte nedslåede øjne og monoton stemmeføring.

“Bonen med?”

Carina Nielsen kigger ned, mens hun spørger, men regner ikke med svar og hiver derfor kvitteringen for to colaer og en pakke cigaretter ned i skraldeposen lige så hurtigt, som hun har tilbudt den.

Carinas udeltagende bevægelser, nedslåede øjne og monotone stemmeføring er kommet efter flere års træning som kasseassistent. Det vil derfor være vanvid at erstatte hende og kollegerne med upersonlige maskiner, som det sker i danske supermarkeder, mener hun.

Refleksion ved kassen
“Vi ryger lysår tilbage, hvad angår autentisk, upassioneret service, hvis kunden selv skal skanne varer foran en kold robot, der på en upersonlig måde minder vedkommende om at huske byttepengene,” siger Carina og bakkes op af sin souschef, Kim Villemann.

“Især om morgenen vil det være trist for mange, at de bare kan købe deres varer ved en maskine uden først at skulle vente 10-15 minutter på en kassemedarbejder, fordi vedkommende er i gang med at lægge varer på hylderne i den anden ende af butikken,” siger han og tilføjer, at nutidens effektivitetskrav desværre har umuliggjort den stille refleksion, som kun en kasselinje med uopmærksomme eller inkompetente medarbejdere levner rum til.

Den rette mængde klumper
Ikke kun i detailhandlen breder frygten sig for det robotiserede arbejdsmarked. Også ansatte i plejesektoren mener, at de har helt særlige evner, der ikke kan omsættes til mekanik.

“Man indfører spiserobotter og vasketoiletter, men fjerner glæden ved den offentlige sektors forhastede rutiner. Kan en robot føre skeen op til den gamles mund med det hektisk resignerede blik fra en besparelsesramt SOSU-medarbejder omkring de 55?” spørger plejehjemsleder Bente Jensen retorisk og tilføjer, at plejehjemsbeboernes mad også risikerer at lide skade.

“En motoriseret kantinemedarbejder laver pulverkartoffelmosen på samme kedelige måde hver gang, men ansætter vi et par varme hænder, vil den smage kedeligt på mange forskellige måder! Vi skylder vores ældre at give dem dårlig kvalitet med et menneskeligt ansigt,” siger hun.