Foto: Public domain, Wikipedia
Antropologer har opdaget en antik kult, der i umindelige tider har mødtes i en københavnsk park for at dyrke russiske guder gennem ceremoniel beruselse og rituelle taler.
Det er middagstid i den sjællandske by København, hvor RokokoPostens udsendte sammen med antropolog Rune Serritslev har gemt sig i et buskads i den såkaldte fælledpark. Her skal vi iagttage et ganske særligt antikt ritual, som antropologer for nylig har opdaget.
Pludselig sker der noget. En lang række mennesker kommer i flok gående ind i parken bærende på flag, bannere og klirrende poser.
Hylder muligvis foråret
“Vi ved ikke præcis, hvad formålet er, men meget tyder på, at det er en slags forårskult, der skal sikre en dejlig sommer og en god høst,” forklarer Rune Serritslev og peger på de bannere med både høstredskaber og blomster, som flere deltagere har medbragt.
“Prøv at se de yngste,” siger han og peger på en række 15-18-årige, som ihærdigt rækker kvadratiske papbeholdere med vin og små metaldåser med øl frem og tilbage mellem sig.
“Vi tror, det er deres opgave at drikke sig helt utroligt berusede, som en slags hyldest til ungdommelig vitalitet,” forklarer han.
Rune Serritslev forklarer, at kulten muligvis er kommet til Danmark engang i folkevandringstiden, hvilket kan forklare flere små templer, der er rejst til lejligheden, og hvor ikonbilleder hylder skæggede russiske guddomme.
“Men der er dog alternative forklaringer, for vi kan se, at enkelte også hylder kinesiske eller tysk-engelske ikoner,” forklarer han.
Kræver også modstandere
Pludselig bliver larmen fra de mange mennesker overdøvet af en kvinde, der råber fra en form for prædikestol.
“Hende der, det er ypperstepræstinden, tror vi. Det er hendes rolle at sige, at dagen stadig er rigtig vigtig, hvorefter alle jubler og spiser svinekød,” forklarer Rune Serritslev og tilføjer, at ritualet også har deltagere, som er langt mindre synlige, fordi de ikke er til stede i parken.
“Begivenheden indbefatter også en række modstandere, hvis opgave det er at erklære hele ceremonien for meningsløs og overflødig, mens de alligevel er forpligtede til at skrive meget lange tekster om den. Deres rolle forstår vi heller ikke helt, men det gør det kun så meget desto mere fascinerende.”
