Foto: Pixabay
En 34-årig kvinde fra Næstved har fået videnskabens ord for noget, hun længe har mistænkt: at netop hendes børnebilleder på Facebook er de sødeste i hele verden.
Tandtekniker Sarah Skov fra Næstved har siden foråret 2014 lagt en lang række billeder af datteren Sigrid online på det sociale netværk Facebook og omtalt hende som langt det sødeste barn overhovedet.
“Flere gange har jeg skrevet ting som ‘Verdens sødeste barn spiser pandekager’, ‘Solnedgang og det sødeste barn på Skagen’ eller lignende, fordi Sigrid indlysende forekommer mig langt sødere end alle andre børn, jeg nogensinde har set,” siger Sarah Skov.
En nagende tvivl
Imidlertid har Sarah haft en nagende tvivl om, hvorvidt det faktisk var faktuelt korrekt at betegne datteren som den sødeste.
“Jeg har ved flere lejligheder hørt andre forældre sige præcis det samme om deres børn, og jeg kunne jo teknisk set ikke udelukke, at det var mig, der tog fejl, mens en af dem havde ret.”
Men heldigvis har Sarah fået den længe ønskede afklaring, efter at et forskerhold fra Danmarks Tekniske Universitets Center for Visuel Sødmeanalyse, med professor Preben Goldschmitt i spidsen, besluttede sig for at kigge på sagen.
Endnu sødere uden fortand
“Vi har analyseret samtlige børnebilleder på Facebook ved hjælp af den såkaldte Kattekilling-Shirley Temple-algoritme, der beregnes via supercomputer og med ekstremt stor nøjagtighed kan påvise, præcis hvor sødt et givet barn er,” fortæller Goldschmitt.
“Ud af lidt flere end 2,5 milliarder børn opnåede Sarahs datter en samlet score på 99,874, hvilket er imponerende højt. Hvis hendes ene fortand, som er en rokketand, havde nået at falde ud på de nyeste billeder, kan vi ikke udelukke, at hun faktisk ville have scoret 100 point,” siger forskeren tydeligt imponeret.
“Selvom jeg på en måde godt vidste, at Sigrid var det sødeste barn, er det altid godt at få videnskabens ord for det,” siger Sarah Skov.
Hun håber nu, at forskere vil foretage en analyse af, hvorvidt datterens hyppigt fremsatte udsagn om, at Sarah er “den bedste moar, som findes!” også er validt i videnskabelig forstand.
