Foto: VSForever, Bigstock
En synlig mærkat i stærke farver skal advare mod personer, der udviser diskriminerende adfærd, mener en gruppe studerende.
Idéen kom til Laura Emilie Hedegaard, da hun for nylig efterspurgte anbefalinger af gode bøger og fik foreslået den historiske roman Wolf Hall af Hilary Mantel.
“Min mors veninde var vild med bogen og sagde, at især karakteristikken af Henrik 8.’s første to koner var fremragende. Lige der ønskede jeg, at jeg var blevet advaret,” siger Laura Emilie Hedegaard, der reagerede stærkt på beskrivelsen af to kvinder som “Henrik 8.’s koner”.
“Det var en dybt sexistisk udtalelse, og jeg tænkte, at man burde sætte synlige trigger warnings på personer, der udviser den slags diskriminerende adfærd,” fortsætter hun og forklarer, at trigger warnings er advarsler mod potentielt krænkende eller sårende fænomener.
Udskam krænkeren
Den 22-årige studerende, der læser moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet, samlede derfor en gruppe medstuderende og arrangerede et møde med overskriften “Udskam krænkeren – trigger warnings på privilegerede kroppe”.
“Når man går rundt i det offentlige rum, har man ingen chance for at vide, hvem der kan komme med en krænkende bemærkning. Hvordan skulle Laura Emilie have gættet, at hendes mors veninde var fuld af internaliseret, eurocentrisk sexisme? Med en mærkat, fx i form af et armbind, kan vi nemmere identificere synderne,” siger Toke Gravgaard, der også er med i gruppen.
Mærker på plejehjemsbeboere
I første omgang skal der kun sættes mærkater på mennesker, der beviseligt har opført sig diskriminerende, eksempelvis kaldt et beige plaster for “hudfarvet” eller antydet, at det er vanskeligt for en multihandicappet at gennemføre en ironman.
“Men målet er, at alle privilegerede kroppe skal have et mærke, der viser, hvordan de med deres blotte hvidhed, heteroseksualitet eller andet krænker andre,” siger Laura Emilie Hedegaard og foreslår offentlige institutioner som et oplagt første sted at introducere mærkaterne.
“Jeg forestiller mig, at man på landets plejehjem udstyrer beboerne med mærkater, der ikke blot afslører deres hvidhed, men også advarer besøgende om, at beboerne kan finde på at sige n-ordet,” slutter hun.
