Foto: Brebca, Bigstock

Foto: Brebca, Bigstock

Mad, søvn og ren ble er på plads, men den lille græder stadig. Det skyldes, at livet er meningsløs lidelse, udtaler forsker.

De fleste forældre har sikkert prøvet det: Babyen er lige vågnet, har fået mad og ren ble på, hvorefter han eller hun begynder at skrige. Man undersøger, hvad der kan genere barnet, men finder ingen forklaring på gråden.

Indtil videre har hverken Slavoj Žižek eller barnløse lægfolk kunnet opklare mysteriet om babyer, der græder uden åbenlys grund.

Men nu har Dr. Amanda Newton, der er børnepsykolog ved Cornell University og har en ph.d. i filosofi, løst gåden.

Baby begriber tomhed
“Den lille baby begriber instinktivt livets eksistentielle tomhed og reagerer på tilværelsen som meningsløs lidelse,” fortæller forskeren, der for nylig har udgivet en artikel om frustrationens metafysik i det videnskabelige tidsskrift Philosophical Review.

Da Newton begyndte på artiklen, var hun overrasket over, at ingen før havde tænkt på livslede som årsagen til gråd, men forklarer det nu med, at babyer ikke har et traditionelt sprog.

“Voksne har opfattet den ukontrollable skrigen som et primitivt forsøg på at opnå et eller andet, fx mad, smertelindring eller et farvestrålende stykke legetøj, bare fordi det er ting, vi selv ønsker,” siger hun og tilføjer, at babyer har helt andre formål med larmen, nemlig at rase over skæbnen.

“Det giver glimrende mening, at man reagerer på den omgivende verden med vrede, sorg og skrig. For hvad er pointen med vores liv andet end at henslæbe det med mislykkede forsøg på kærlighed, stækkede ambitioner og en uværdig død?” spørger hun.

Find egen dødsangst
Dette spørgsmål har mennesker med talesprog en tendens til at undertrykke og kan derfor ikke reagere hensigtsmæssigt på barnets gråd.

“I stedet for at spekulere over banale grunde til, at et medmenneske harcelerer over livet, bør vi finde frem til vores egen dødsangst og græde sammen med barnet,” siger Amanda Newton, men beroliger forældre med, at det ikke behøver tage hele dagen:

“Det kan være hårdt og uvant at ligge på gulvet i timevis og skrige, men kan du afse bare et kvarter om dagen til at kontemplere det ventende dødsmørke med baby, er det også rigtig fint.”