Foto: Kasia Bialasiewicz, Bigstock

Foto: Kasia Bialasiewicz, Bigstock

Er du kendt fra medierne, men forhindret i at komme til Folkemødet på Bornholm? Så pas på selvværdet, lyder det fra ekspert.

“Rosé, skøn natur og hårdtslående debat om ytringsfrihed. Livet er herligt!”

Sådan kunne en typisk Facebook-opdatering fra det igangværende folkemøde på Bornholm lyde, og det kan virke ganske uskadeligt. Men for politikere, debattører og lignende kan positive udsagn om weekendens begivenheder betyde markant forringet selvværd.

Ulyst og pludselig gråd
“De personer, der lever af at tale, men samtidig er forhindret i at komme til Folkemødet, oplever flere episoder med manglende selvtillid, ulyst og pludselig gråd, når de ser andres opdateringer om paneldebatter og hyggelige aftener på Gæstgiveren,” siger psykolog Henrik Buckhøj, der er blevet kimet ned i løbet af de sidste par dage:

“Jeg specialiserer mig i eksponeringsrelateret stress hos mennesker, der ofte optræder i medierne, og jeg kan se, at Folkemødet er et meget farligt tidspunkt for dem.”

Henrik Buckhøj mener, at problemerne til dels skyldes, at præcis denne gruppe mennesker har et skrøbeligt selvværd.

“De befinder sig på et sårbart stadie i deres modningsproces og tænker hele tiden: ‘Kan de andre lide mig?’ eller ‘Gør jeg det godt nok?’ Når en begivenhed som Folkemødet dukker op, hvor det i høj grad handler om at være med og passe ind, kan man nemt træde ved siden af,” siger han og tilføjer, at man sagtens kan opleve selvværdsproblemer som medieperson, selvom man faktisk befinder sig på Bornholm denne weekend:

“Måske har man ikke været i stand til at finde et ordentligt sted at sove, men må køre fra Rønne til Allinge hver morgen. Måske kan man ikke komme ind til de gode fester, eller måske kiggede Clement Kjersgaard blankt på en, da man råbte hans navn ud over Havnegade.”

Lige så meget værd
Ifølge Henrik Buckhøj må de ramte mediepersoner forsøge at fokusere på de ting, de er gode til, når nu det ikke er lykkedes for dem at gøre en god figur til Folkemødet.

“Måske er de dygtige til at lave mad eller er gode forældre. Eller måske kan de finde fred ved bare at tænke, at de som mennesker er lige så meget værd som alle andre. Den tanke arbejder vi meget med, mine klienter og jeg,” siger psykologen.