Foto: Paha_L, Bigstock

Foto: Paha_L, Bigstock

Spørgsmålet “Hvad tænker du på, skat?” vil ikke længere blive stillet af Linda Juel, der nu frygter, at hun og hendes mand vil løbe tør for samtaleemner.

“Vi sidder og hygger i sofaen, måske efter noget god mad, eller ligger og daser ved poolen under en ferie. Så kigger jeg længe og intenst på ham, hvorefter jeg spørger, hvad han tænker på. ‘Ingenting,’ svarer han.”

44-årige Linda Juel beskriver en meget hyppig scene fra sit ægteskab, som hun beskriver som overordnet lykkeligt og velfungerende. Hun og manden, Andreas Grossbøl, har været gift i 17 år, dannet par i 21 og altid været meget hengivne over for hinanden.

“Jeg har især holdt af vores samtaler om vores følelsesliv, der ofte netop er startet med, at jeg spørger, hvad han tænker på, hvorefter jeg så taler om, hvad jeg tænker på,” fortæller Linda Juel, der desværre har gjort en skræmmende erkendelse.

“Jeg har altid troet, at Andreas bare ikke ville fortælle, hvad han tænkte på, når han svarede, som han gjorde. Måske var der noget, der nagede ham, eller måske tænkte han på en overraskelse til mig. Men sådan er det jo ikke.”

Dødt blik
Opdagelsen kom tidligere på ugen, efter at Linda Juel igen havde stillet sit spørgsmål og Andreas Grossbøl givet sit sædvanlige svar.

“Så begyndte jeg at spekulere over, hvad der mon gemte sig bag hans ‘ingenting’ i denne omgang, og havde allerede forberedt, hvordan jeg ville forholde mig til det, da jeg så hans døde blik. Og så slog det mig: Manden tænker vitterlig ikke på noget,” siger hun og skynder sig at tilføje, at hendes mand bestemt ikke altid er blottet for tanker.

“Jeg ved da godt, at han tænker på sit arbejde, når han arbejder, eller på trafikken, når han kører bil, og den slags. Men i de rolige situationer, hvor jeg ville sidde stille i mine egne tanker, gruble, spekulere, analysere, ja, der har Andreas bare et stort tomrum.”

Tomrum er dække
Linda Juel frygter, at hun og Andreas ikke længere vil have noget at tale om, nu hvor hun ved, at hun egentlig bare reagerer på sine egne forestillinger om, hvad han tænker på:

“Det er lidt forstyrrende, men måske kan jeg tolke tomrummet i Andreas’ hoved som et dække over alle de spændende og fascinerende idéer, hans underbevidsthed går og tumler med.”