Foto: Benreis, Wikipedia

Foto: Benreis, Wikipedia

En italiensk restaurant vil gøre danskerne mindre fremmedgjorte over for italiensk madkultur ved at introducere ugentlige måltider ledsaget af salmesang og prædikener forestået af en autentisk præst.

Siden italienskfødte Tony Sangiovese flyttede sammen med sin danske kæreste i 1983, har han været ejer og chefkok på Ristorante Pasta Nostra på Algade i det centrale Aalborg.  Men der er blevet længere og længere mellem gæsterne, og Tony blev bekymret for, om det traditionelle italienske køkken fik danskerne til at føle sig fremmedgjorte.

Manglende spiritualitet
“Selvfølgelig er det hyggeligt, når folk spiser god mad og snakker uformelt hen over en god Chianti. Men jeg har tit tænkt på, at der manglede et mere spirituelt og formelt indslag, der appellerer mere til tidsånden.”

Det har resulteret i, at man siden marts hver lørdag på Pasta Nostra har kunnet nyde rustikke pastaretter, mens man hører en præst berette om syndernes forladelse og synger tidløse klassikere fra Den Danske Salmebog.

Tony fortæller, at det dog ikke var uden begyndervanskeligheder.

“Indledningsvist kaldte jeg arrangementet for ‘Pici Cacio e Pepe og præst’ (ost, peber og præst, red.) opkaldt efter min signaturret, men navnet var lidt svært for danskerne, så vi endte med ‘gudstjenestespaghetti’.”

At finde den rette præst var heller ikke helt let.

“Først prøvede vi med en københavnsk fyr ved navn Stender, men han talte så meget om sex, at de fleste mistede appetitten. Men efter, at jeg fandt en pensioneret missionspræst fra Hvide Sande ved navn Johannes, er alt blevet perfekt, og gæsterne strømmer til,” jubler han.

“Spis op, oh synder”
Pia Holm er en af de tilfredse kunder denne lørdag.

“Normalt er ungerne helt ustyrlige, når vi er på restaurant, men så snart Johannes med hævede øjenbryn formaner dem ‘spis op, oh synder’ og spiller ‘Far, verden, far vel’ på sit lille elorgel, bliver de fuldstændig rolige,” fortæller hun.

Tony ser da også fortrøstningsfuldt på fremtiden.

“Det kan godt være, at folk mest bare kommer for hyggens skyld og ikke rigtig tager de italienske madtraditioner til sig, men nu får vi trods alt flere kunder i butikken, og så må vi bare håbe, at forkærligheden for ægte, italiensk madkunst vokser lige så stille frem.”