Foto: ssviluppo, Bigstock
Hvalen Charlie Beswick, der forleden søgte ind i de danske farvande for at være lidt alene, er træt af at blive omtalt som “vildfaren”. “De får det til at lyde som om, min stedsans er dårlig,” siger han til RokokoPosten.
Livet i de store oceaner kan somme tider være frustrerende. Især, hvis man er introvert. Så kan det være rart at søge lidt væk fra de store trafikårer. Det var det, der for nylig bragte hvalen Charlie Beswick til Danmark.
“Jeg kan egentlig godt lide de åbne dybder, hvor jeg opholder mig størstedelen af tiden. Men det er jeg ikke alene om, og nogle gange bliver der simpelthen så overbefolket af overgearede havdyr på charterferie, og hvad der ellers kommer svømmende i turistsæsonen, at man umuligt kan svømme en kontemplativ tur og nyde sit eget selskab,” siger han.
Træls at være stor
De danske farvande er derfor et oplagt sted at søge hen for Charlie Beswick, når hans andre habitater bliver overrendt. Faktisk har han besøgt forskellige danske farvande mange gange, men det lykkes ham som regel at holde sig skjult.
“Det kan godt være træls at være stor. For når jeg søger herhen, så har jeg jo ikke ligefrem brug for, at alle landets medier står på nakken af hinanden for at få et billede af min hale. Jeg kommer her jo for at være lidt alene, meditere og fundere over livets store spørgsmål,” siger han.
Han understreger dog, at det er noget andet med RokokoPosten:
“I lytter i det mindste til mig og giver mig lov til at fortælle min historie i stedet for bare at råbe og pege, hvis I tror, at I har set et glimt af min halespids. Andre medier ved ikke engang, at jeg har et navn. Hvorfor? Fordi de ikke har spurgt!”
Krænkende omtale
Hvad andre medier angår, er Charlie Beswick især træt af at blive stemplet som “vildfaren”.
“Det er virkelig fordomsfuldt at fremstille mig som om, jeg ingen stedsans har. Folk tror åbenbart, at fordi de har læst på Wikipedia, at hvaler hører hjemme i verdens store oceaner, så må vi være faret vild, hvis vi søger væk fra de store trafikårer,” siger han og slutter:
“Det ville jo svare til, at jeg beskyldte en bjergbestiger for at være vildfaren, fordi mennesker som regel ikke klatrer op ad bjerge.”
