Foto: zurijeta, Bigstock
Politikens serie om rige menneskers problemer er så gribende og indsigtsfuld, at både eksperter, politikere og almindelige læsere vil belønne den med en Cavlingpris.
“Det er flot og modigt af Politiken at fortælle historierne om rige menneskers sorger og bekymringer. Vi fokuserer nemlig så meget på flygtninge, hjemløse og kontantmodtagere, at vi efterhånden tror, at man kun kan have det svært, hvis man er fattig, syg eller er blevet ramt af en ulykke.”
Sådan skriver politisk klummeskribent og anmelder Janus Erritsoe. Som tusinder af andre danskere mener han, at Politikens serie, Rige Stakler, er så banebrydende, at den bør belønnes med en Cavling. Han uddyber:
“Tag for eksempel historien om rigmandsdatteren Terese Ammundsen. Det er virkelig trist, at hun må træffe valg, der får negative konsekvenser for mennesker uden rige forældre, hvis hun vil undgå at bo, som de gør.”
Uetisk spraytan
Også blandt politikerne er der begejstring over Rige Stakler. Alternativets Uffe Elbæk fremhæver især historien om forretningskvinden Isabel, der er tvunget til at benytte uetisk spraytan, fordi de få klinikker, der tilbyder økologiske behandlinger, ligger så dårligt placeret i forhold til de steder, hun ellers færdes i sin hektiske hverdag.
“Den historie fortæller mig, at vi bør fokusere mere på, hvordan vi indretter vores byrum, så også travle mennesker kan træffe etiske og bæredygtige valg,” siger han.
Søren Pind (V) erklærer sig enig med Uffe Elbæk og afslører, at han er blevet spurgt, om han vil deltage i serien med historien om, hvordan den mindste af hans pensionsopsparinger er svundet med mere end 11.000 kroner siden Brexit.
“Sætter mit liv i relief”
Den psykisk syge stofbruger Kim Sørensen, der siden 2013 har været hjemløs og kæmpet forgæves for at få tilkendt førtidspension, er enig:
“Somme tider får jeg en brugt Politiken af en forbipasserende. Og heldigvis for det, for det sætter virkelig mit liv i relief at læse om, hvad de her mennesker tumler med. Det er selvfølgelig ikke sjovt at sove på fugtige betongulve i cykelkældre, der stinker af urin. Men når jeg bruger Politiken som hovedpude og tænker på de rige stakler, kan jeg virkelig mærke, at vi er i samme båd,” siger han.
